Fra hjemløs til verdensstjerne

Den 21. november i 1934 tager livet en noget uventet drejning for en 17 årig hjemløs pige i Harlem, New York. Om aftenen holder Apollo teateret nemlig en talentkonkurrence, som pigens venner har opfordret hende til at deltage i.

Pigen er tæt på ikke at tage afsted, men da hendes venner kalder hende en ”kylling”, bukker hun under for presset og må afsted. Til konkurrencen er hun fast besluttet på at danse for dommerne, men da hun venter på at det skal blive hendes tur, ser hun The Edward Sisters stepdanse og må erkende, at hun på ingen måde kan leve op til deres niveau. På vej på scenen beslutter hun sig derfor for, at hun i stedet vil synge for dommerne, og med ét ændres hendes liv.

Pigen var Ella Fitzgerald - en af jazz historiens største sangere - og den aften i 1934 sang hun sig ikke kun ind i dommernes hjerter. Hun sang sig ind i den amerikanske selvforståelse som et mulighedernes land med meget små trin på den sociale rangstige. Den hjemløse pige fra gaden går nemlig fra et liv med kriminalitet og fattigdom til at være god for mere end 10 millioner dollars. En historie, som næsten er lige så smuk som hendes vidunderlige stemme - en stemme som særligt må beundres for sin enorme kontrol og flotte vibrato.

Vejen til Ella Fitzgeralds enorme succes var dog ikke snorlige, og det er først i 1938, at hun opnår sit helt store gennembrud med sangen ”A-Ticket A-Tasket” med Chick Webbs orkester. Sangen ligger nr. 1 på Billboard i hele ti uger. I årene efter finder hun dog ikke for alvor sit fodfæste som solosanger, og hun optræder oftest som sidekick, blandt andet sammen med Louis Armstrong og Louis Jordan. På trods af at Fitzgerald er med på en række hits i disse konstellationer, er hun fanget i et univers af swing, blues og bebop, og hendes potentiale som solist forløses ikke for alvor i disse år.

Under Granz vinger ved pladeselskabet Verve

Det store vendepunkt for Fitzgerald starter i 1953, da hun skriver kontrakt med pladeselskabet Verve og kommer under Norman Granzs vinger. Granz har store visioner for Fitzgerald og mener, at hun skal lave en ”Song Book” serie, hvor hun indspiller musik af de største sangskrivere - blandt andet Cole Porter og Gershwin-brødrene. Granz forståelse af, og ikke mindst vision med, Fitzgerald, ramte plet. Den første plade, ”Ella Fitzgerald Sings the Cole Porter Song Book” fra 1956, bliver en kæmpe succes, og her forløses Fitzgeralds kunstneriske potentiale som sanger for alvor. Der var ingen, der som Fitzgerald med sin vokal og artikulation kunne få lyrikken til at betyde noget og derved bevæge lytteren i en grad, som man ikke anede mulig. Ira Gershwin udtalte bl.a. om sangerinden: ”Jeg havde ingen anelse om hvor gode vores sange var, før jeg hørte Ella Fitzgerald synge dem”, og det er uden tvivl Fitzgerald, som har defineret måden, hvorpå disse sange skal synges. En stil, der stadig gøres efter i dag, hvorfor det er min anbefaling at give disse ”Song Books” et lyt, og start endelig med ”Ella Fitzgerald Sings the Cole Porter Song Book”.

For at forstå skiftet i hendes tilgang til musikken med Granz, kan man lytte til sangen ”Oh lady be good”, som både er optaget i 1947 med Bob Haggart, og igen i 1959 på ”Ella Fitzgerald Sings the George and Ira Gershwin Song Book”. Den første udgave er up-tempo og med Scat, den anden udgave er en langsom sjæler med strygere sunget med stor indlevelse og inderlighed, og sammen repræsenterer de Ella før og efter Granz.

Fitzgerald tryllebandt for sidste gang publikum i New Yorks Carnegie Hall i 1991. Hun takkede af i 1996, og kunne kigge tilbage på en karriere som må huskes for hendes Song Books, beundres for hendes gennembrud som sort kvindelig musiker, og elskes for hendes varme vokal som kunne sætte swingninger i selv de stiveste hofter.

God fornøjelse med lytningen.

 

Denne anbefaling er også blevet bragt i Ugeavisen Vejle den 12. maj 2021.

Materialer