Foto af en planet i rummet

Det bedste af science fiction

Nu jeg har fisket en stor stak klassisk sci-fi op fra kælderen, så de igen er at finde på hylderne, så synes jeg lige jeg vil slå et slag for dem.

Her er en helt personlig liste:

Yuli - Brian W. Aldiss. Helliconia-serien foregår på planeten Helliconia der fordrukkent dingler sig vej igennem et kompliceret solsystem der fører den fra fimbulvinter til verdensbrand i løbet af et 2500 år langt 'storår'. Bøgerne i serien er nedslag langs sådan et år, og starter da vinteren er ved at gå på held og menneskene begynder at komme ud fra deres huler mens fagorerne, den anden intelligente race på planeten, og eminent veltilpassede til vinteren, begynder at falme. Gennem knoglefeber og fedtdød, over 1000 år, følger man forskellige personer på Helliconia og oplever igennem dem denne fantastiske verden med alle dens ekstremer. Kan varmt anbefales hvis man synes andre verdener er spændende!

Klit - Frank Herbert. Fremragende bøger, men tunge af space opera at være. Det her er Science Fiction's svar på Ringenes Herre. Et kæmpestort univers, kogt ned til én ung mand, som måske, måske ikke, er den mytiske Kwisatz Haderach og længe ventede frelser på ørkenplaneten Klit med det værdifulde krydderi. Det her er en mytisk serie, der sætter spørgsmålstegn ved religioner, ved politik, ved regeringsmagt - og ved menneskets fremtid og evner.

 

Det mangefarvede land – Julian May. Advarsel! Det her er samfundskritisk sci-fi - men det gør det nu ikke mindre fascinerende. En gruppe mennesker rejser tilbage til den pliocæne tidsalder hvor de må prøve at finde en måde at sameksistere med de rumvæsener der også er draget i eksil i Jordens fortid.

 

 

 

Hyperion - Dan Simmons. Aldrig har jeg læst en bog som jeg synes var så god - men som jeg var efterladt med en følelse af at jeg forstod så lidt af. Det her er en serie med tonsvis af referencer til diverse store klassikere (som jeg ikke har læst) - men man kan sagtens læse den alligevel, selv om man lidt er efterladt med en følelse af at man burde have læst mere fordi der er en del der ryger hen over hovedet på en. Men fortællingen og universet er, helt enkelt, fremragende. Om en gruppe mennesker der er på vej til de mystiske tidsgrave, hvor uforklarlige maskiner arbejder sig tilbage i tiden og hvor den uhyggelige Tornskade huserer. Igen en af de bøger hvor jeg gladeligt ville læse mere om universet serien foregår i.

The Songs of distant Earth - Arthur C. Clarke. En lille, tynd novellesamling med noveller der ikke lægger fingrene imellem. The Nine Billion Names of God er den første, og hvis man ikke har læst den lille sag på kun tolv sider kan det kun gå for langsomt. Hvis man har, vil man sikkert forstå hvorfor jeg har det sådan. En lille gyser hvis afsluttende linje med lethed slår enhver Stephen King-gyser. Kan med fordel læses mens man lytter til The Songs of distant Earth af Mike Oldfield som lod sig inspirere af novellesamlingen til en meget psykedelisk-meditativ lille plade.

 

Childhood’s end – Arthur C. Clarke. Historien om en gruppe af aliens der kommer til jorden og gennem deres absolute, magiske teknologi begynder at styre menneskeheden i retning af det næste, evolutionære skridt. Ikke alle mennesker er dog enige i at deres rute er den bedste, og undertrykkere vil altid møde modstand; men med aliens der kan overføre tyrens smerter til alle tilskuerne til en tyrefægterkamp, så er modstand ikke det enkleste at opnå. En af mine absolutte ’guilty pleasures’.

 

Stjerneflod – David Brin. En episk fortælling om rumskibet Streaker med en hemmelig last der bliver tvunget til en nødlanding i et hav på en fremmed planet. I havet kæmper besætningen af mennesker og genetisk udviklede chimpanser og delfiner med at få repareret skibet – i rummet ovenover kæmper en række forskellige arter om retten til at erobre det de har med. Igen er universet fremragende gennemtænkt. Tanken om ’sponsorer’ der udvikler halv-intelligente arter til fuld intelligens og til gengæld får ret til at udnytte disse nye arter i en fastsat periode mod at beskytte dem er rigtig spændende. Desværre mister den, i mine øjne, lidt ved at være typisk ’menneskeheden er speciel’.

The Handmaid’s tale – Margaret Atwood. En roman man ikke typisk tænker på som værende science fiction, men som foregår i den nære fremtid, i et dybt religiøst og konservativt land der har reduceret kvindernes rettigheder til næsten intet, og hvor fertiliteten er stærkt på retur. Historien følger Offred, en konkubine til en af magthaverne. Magthaveren giver Offred særlige muligheder, blandt andet for at læse, mens hans kone får sat stævnemøder i stand mellem Offred og chaufføren, i håb om at han kan gøre Offred gravid. I tilbageblik får man historien om landet, og Offred bliver involveret i modstandsbevægelsen. Eller måske er det hemmelige agenter for regeringen?

Ringverden – Larry Niven. Endnu en roman hvor universet er i centrum. Forestil dig en verden, bygget af aliens, der strækker sig som en strimmel gavebånd i en cirkel rundt om solen. Vel at mærke i en cirkel der følger Jordens bane, og en strimmel gavebånd der er 1,6 millioner kilometer bred. Men det hele starter med at galaksens centrum er i gang med at eksplodere, og det er kun begyndelsen. En lille gruppe rejsende styrter ned på Ringverden, og resten af bogen handler så om deres forsøg på at slippe væk igen. Eller måske handler den om Dukkeførernes lange flugt væk fra farezonen. Eller måske handler den om at menneskeheden igennem generationer har haft et fødselslotteri for at begrænse fødselstallet. Eller avle heldige mennesker. En på mange måder fascinerende roman.