Mike Tramp viser tatovering frem

Mike Tramp anbefaler musikalbum

03.11.18
Rock and roll-nomaden Mike Tramp Vejle Bibliotek peger på sin tatovering af Thin Lizzy-frontfiguren Phil Lynott og på tre favoritalbum, han gerne vil anbefale.

Bruce Springsteen: The River
Det klassiske rockdobbeltalbum fra 1980; det store rockepos om den lille mand og et USA sat i musik i billedskabende sange. ”Jeg var alene (i Rio), da jeg hørte The River. Der var straks en forbindelse. En samhørighed, et fællesskab,” som stadig sidder dybt i Mike Tramp snart 40 år efter.

Thin Lizzy: Live and Dangerous
Koncertoptagelser fra midt i 1970’erne, der ramte teenageren Mike Tramp. Indbegrebet af arbejderklasse-rock and roll. Den ægte energi fra Dublin.

”Plus Phil Lynotts tekster og det, at han ikke skreg, men sang. Det gav mig selvtillid, at den måde kan man alligevel godt synge kraftfuldt på.

Lucinda Williams: Blessed
“Hun er vel den kvindelige version af Bruce Springsteen. Hun har smerten i sin stemme. Hun har spillet på hårde bikerbars. Hun ved, hvad det er at være heartbroken. Det er totalt levende nostalgi. Americana. Lucinda Williams er noget, der ikke eksisterer i morderne musik. Hun er ægte.

Ja, også så siger Mike Tramp, at Kim Larsen Værsgo,  er hans fundament som det inspirerende og igangsættende album fra 1973.

Ligesom Mike Tramp ikke nævner sin biografi blandt bøger, nævner han heller ikke sin egen musik. Men du kan finde et par dusin cd’er med Mike Tramp på biblioteket. Bare klik her

 

Se også: Mike Tramp anbefaler film.

Se også: Mike Tramp anbefaler bøger.

Materialer