Anders Bodelsen er gået bort
"Anders Bodelsen (1937-2021) var en markant debattør og kulturpersonlighed. Hans romaner, noveller, skuespil og journalistik handler ofte om almindelige mennesker i ekstreme situationer"
"Anders Bodelsens journalistiske indsigt og kompetencer præger forfatterskabets hovedværker. To novellesamlinger, 'Drivhuset', 1965, og 'Rama Sama', 1967, markerer forfatterens gennembrud som såkaldt nyrealist, idet novellernes fokus er på individets selverkendelse, ofte i en konkurrencepræget velfærdsvirkelighed.
Anders Bodelsens popularitet øgedes yderligere med spændingsromanerne 'Tænk på et tal' og 'Hændeligt uheld', 1968, som portrætterer den pæne, anonyme mand, der under pres begår kriminalitet og derved viser at forbrydelsen er en del af ham selv. Begge disse effektive og moralske thrillere blev senere filmatiseret."
(Litteratursiden)
"Ingen forfatter har betydet mere for mig, og jeg er endda slet ikke til naturalisme, og Hemingways ordknaphed har altid kedet mig lidt.
Bodelsen døde i en ret moden alder og efter, hvad jeg formoder, var et rigt liv, så ingen FB-krokodilletårer herfra. Blot dette: Nu er der en anledning til at endevende hele forfatterskabet forfra. Jeg har læst dem alle mindst fire-fem gange, men det er længe, længe siden. Alt for længe."
(Michael Bo, journalist på Politiken, på Facebook 18.10.21)
"Æret være Anders Bodelsens minde med tak for mange timers begavet og tankevækkende underholdning ved læselampens skær og foran tv-apparatet. Bodelsen fik bevist, at kritisk dissekering af det samfund, vi lever i, sagtens kan gå i spænd med populærkultur og publikums gunst uden at sælge unødigt ud. Det er en stor fortjeneste i sig selv."
(Thomas Vilhelm, forfatter, på Facebook 18.10.21)
"Anders Bodelsen er død. Fred være med ham og æret være hans minde. Han er en af de danske forfattere fra den generation, jeg sætter højest. Læste ham tidligt og værdsatte hans fine realisme og hans evne til at sige ting med ganske få ord, sætte en stemning umærkeligt an, så den sivede ud gennem sætningerne og sugede en ind i tekstens prunkløse vildnis. Har været til eksamen i Anders Bodelsen i folkeskolen, i gymnasiet og på uni. Han undervist i ham. Og har læst hans bøger med fornøjelse og beundring. Han var en virkelig suveræn stilist, men var det på en sådan måde, at så godt som ingen har efterlignet ham. Det kan man nemlig ikke. Hans sømløse prosa fungerer bare i al sin uforstilthed, formidler hvad den skal og imponerer først, hvis man søger efter, hvad det er den gør. Det er en kunst."
(Henrik Palle, journalist på Politiken, på Facebook 18.10.21)
"Jeg har kendt Anders Bodelsen, siden vi begge var skolebladsredaktører i 50'erne. Først og fremmest var han bund-reel og troværdig. Flittig og omhyggelig. En god socialdemokrat. Hvis han skrev om en tandlæge, kunne man være sikker på, at han havde sat sig grundigt ind i odontologi.
Og så kunne han skrive. Ikke bare sådan, at han kunne få en bog til at hænge sammen. Men sådan, at sætningerne forbandt sig med hinanden, at der kunne være uforklarlige understrømme under den tilsyneladende tilforladelige hverdag. At der kunne være uudforskede dybder i personernes sind - som Bodelsen så sænkede sin lille dykkerkugle ned i og lyste på med projektøren. Han kendte menneskenes drivkræfter. Han vidste så meget om os, at man kunne blive helt nervøs. Der blev hvisket om, at han til fester og sammenkomster gik afsides med sin notesbog og skrev, hvad han havde set og hørt. Også det ingen anden havde set eller hørt.
Hans bøger kunne virke så realistiske. Men tag ikke fejl. På de kartografisk nøjagtige landkort, han tegnede, stod hen over kortets hvide pletter: Here there be dragons.
Det er ikke mere end et års tid siden, jeg genlæste hans novellesamling "Rama Sama". Og igen læste jeg den opslugt og imponeret. Se, sådan kan man skrive, tænkte jeg."
(Arne Herløv Petersen, forfatter, på Facebook 18.10.21)
Nekrolog i Politiken 18.10.21.
Hovedlinjer i Anders Bodelsens forfatterskab (Årsskriftet Critique 2016)