Douglas Stuarts roman ‘Shuggie Bain’

En barsk og kærlig barndom

02.07.21
Hvordan kommer man videre i sit liv efter en barsk barndom med omsorgssvigt? Douglas Stewarts ’Shuggie Bain’ er en barsk og hjertegribende fortælling om en opvækst på samfundets bund i 1980’ernes Glasgow.

For forfatteren Douglas Stuart tog det 10 år at skrive romanen ‘Shuggie Bain’ og på den måde få sluttet fred med sin opvækst. Og det er lykkedes så godt, at romanen er blevet en af årets mest omtalte engelsksprogede romaner. Den har bl.a. har vundet den prestigefyldte britiske Booker-pris, og mange spår, at vi med den har fået en ny litterær klassiker - en moderne Dickens.

Det gav mig lyst til at læse romanen, for som helt ung boede jeg et år i Skotland i starten af 1980’erne og arbejdede på et børnehjem. Jeg husker levende fornemmelsen af at gå rundt i de skotske storbyers grå, vindblæste og slidte gader. Det var i Thatcher-æraen, hvor økonomiske omvæltninger ramte mange arbejderfamilier, som mistede deres livsgrundlag i mine- og stålindustrien, og arbejdsløsheden blev tårnhøj.

Det er i denne tidsperiode, at romanen åbner dørene for os ind til hverdagen i et socialt boligbyggeri i Glasgow, og vi kommer helt ind i stuerne og får sat ansigter på dets beboere. Vi befinder os i et råt kvarter med vold, misbrug og fattigdom og følger drengen Shuggie gennem ti år af barndommen, hvor han vokser op med den enlige mor Agnes. Hun drømmer om et bedre liv, men håbløshed og tabte drømme bringer hende uundgåeligt ind i en spiral af voldelige forhold og alkoholisme. Agnes forsøger at opretholde værdigheden med makeup og pænt tøj, mens hun drikker bistanden op. Det er barsk læsning om en lille dreng, der må hjælpe sin fordrukne mor i seng, fordi moren har brugt pengene på øl og bingo.

Barndommen ses gennem barnets for tidligt voksne øjne, og det er hjerteskærende og autentisk beskrevet. Den følsomme dreng er ensom og kæmper med sin følelse af at være ‘queer’, feminin og anderledes i det traditionelle maskuline samfund, hvor han hellere vil være ‘normal’.  Men mor og søn har et stærkt og kærligt bånd, og i sine lyse stunder opdrager hun sønnen til at være stolt over den person, han er.

Hvorfor læse romanen?

Den barske roman kan lyde dyster med sit trøstesløse tidsbillede og de voldsomme hændelser. Men man skal alligevel læse den, for fortællingerne er båret af menneskelighed, humor og kærlighed. De tragiske skæbner får en værdig plads i verden, og forfatteren har skabt en smuk roman med et smukt sprog uden at romantisere elendighederne. Realiteterne i romanen rammer læseren i hjertet, og man bliver absorberet i personernes liv, så man virkelig kommer tæt på dem. ‘Shuggie Bain’ er, som når litteratur er allerbedst, stærk med sin almenmenneskelig fortælling om alle de følelser af kærlighed, sorg og vrede, der udgør en tilværelse uanset hvilket samfund, vi vokser op i. Livet er komplekst, og litteraturen kan skabe empati og give indblik i, hvad det vil sige at være menneske - også i Glasgow blandt dens ukuelige befolkning.

På vej til tv-skærmen

Filmrettighederne til romanen er solgt, og jeg er spændt på, om den kommende tv-serie genskaber 1980’ernes Skotland, som jeg husker det. Forhåbentlig vil tv-seriens dialog være lige så rig på skotsk sort humor, som bogen er. Holder du af den skotske dialekt, vil jeg anbefale dig at læse den engelske udgave - eller lytte til lydbogen, som giver fortællingen flere lag og nuancer med sit rå Glasgow slang. Du kan låne den engelske bog og lydbog på eReolen Global.

Denne anbefaling er også blevet bragt i Ugeavisen Vejle den 16. juni 2021.

Om forfatteren

Forfatteren Douglas Stuart er født 1976 i Glasgow men har siden han var 24 år boet i New York, hvor han har gjort karriere som tøjdesigner for bl.a. Calvin Klein. I 2020 vandt Douglas Stuart den britiske ‘The Booker Prize for Fiction’, og han lever nu af at være forfatter. Douglas Stuart har dedikeret romanen til sin egen mor, som døde af et misbrug, da han kun var 16 år.

Materialer