Forside på ebogen Dracula and Other Vampires af Heather Moore Niver

Bram Stoker 175 år

Den 7. november er det 175 år siden, at den irske forfatter Bram Stoker blev født.

Bram Stoker er mest kendt for Dracula, den berømte roman om den blodtørstige mørkets fyrste. Dracula udkom i 1897 og det er således også 125 år siden i år, at bogen udkom.

I rigtig mange år er der kommet forskellige filmatiseringer om den galante vampyr fra Transsylvanien. Den første filmatisering af Dracula kom i 1922, altså for 100 år siden i år. Titlen på filmen blev Nosferatu, men Stokers enke sagsøgte folkene bag filmen, da de ikke havde rettighederne til historien.

Den første autoriserede filmatisering kom i 1932 og de fleste vil kunne genkende den ungarnsk fødte Bela Lugosi i hovedrollen som den charmerende greve. Eller Christoffer Lee, der havde rollen som Dracula i ikke mindre end otte film. Men historien har ikke kun været udsat for masser af filmatiseringer, den har også været grundlaget for mange andre bøger, og tegneserietegnere har også brugt fortællingen om Dracula i deres tegneserier.

Bram Stoker skrev Dracula på biblioteket

Bram Stoker ernærede sig først som teateranmelder, siden som privatsekretær og manager for nogle af tidens store skuespillere, bl.a. Sir Henry Irving, der også ind i mellem dukker op som sidefigur i noveller og lignende.

Så skriveriet var derfor en fritidsbeskæftigelse og Stoker researchede en del i gamle folkeeventyr og historiske dokumenter, når han skrev romaner, noveller og digte, der alle er i den gotiske gyserstil, hvor skygger bliver levende og stearinlys blafrer og pludselige dødsfald sker. Faktisk var Stokers forfatterskab så lidt hans primære beskæftigelse, at det tog ham syv år at skrive Dracula. En stor del af bogen blev skrevet, mens han i alle årene sad og tog noter fra forskellige bøger i biblioteket The London Library.

Bram Stokers hånd- og maskinskrevne noter blev allerede fundet i 1913, men først udgivet i bogform i 2008. Denne udgivelse vakte bibliotekets udviklingschef Phil Speddings nysgerrighed, og han gav sig i kast med at finde ud af, om biblioteket stadig havde de bøger, som Stoker havde anvendt over 100 år tidligere.
Udover bøger med beskrivelser af Karpaterne og Transylvanien var det f.eks. bøger om folketro og overnaturlige fænomener som Sabine Baring-Goulds “Book of Were-Wolves” og Thomas Brownes “Pseudodoxica Epidemica”.

Sandelig om det ikke lykkedes. The London Library har stadig ikke mindre end 26 af bøgerne, og ikke nok med det: Bram Stokers afmærkninger med blyant, og de steder, hvor han har givet afsnit i bøgerne 'æselører', for at kunne finde dem igen, de er stadig i bøgerne!
Læs mere / se bøgerne i videoen. 

Materialer