Vil du læse mere fransk litteratur?

28.03.23
I anledning af at vi har fået en læseklub på biblioteket, der læser fransk litteratur og fordi at årets hovednavn til den aarhusianske litteraturfestival LiteratureXchange bliver Éduard Louis har vi valgt at fokusere lidt på den franske litteraturhistorie fra ridderromanerne til Hugo og så selvfølgelig lidt om de nyeste forfatternavne, som indimellem gæster Danmark

De helt gamle klassikere

Hvis du leder efter gamle fortællinger om riddere, så er det Chrétien de Troyes' værker, som du skal låne med hjem. Han levede i 1100-tallet og han skrev blandt andet romaner om sagnkongen Arthur og hans riddere. 

Embedsmanden Charles Perrault (1628-1703) var også forfatter og mange af hans eventyr er også oversat til dansk. Den mest kendte er 'Gåsemors eventyr', hvor du blandt andet kan finde eventyr som 'Askepot', 'Den bestøvlede kat' og 'Den lille Rødhætte'. 

Romanforfatteren Honoré de Balzac (1799-1850) er en af de helt store forfattere fra det 19. århundrede og i dag er han bedst kendt for sin række af romaner, der blev kaldt 'Den menneskelige komedie' som en helhed. De handlede om det franske samfund og klassekampen og hvis man ikke helt ved, hvilken bog man skal starte med, så kan jeg varmt anbefale 'Far Goriot', som udkom i hjemlandet i 1835 (bare rolig, vi har nyere udgaver her på biblioteket).    

Måske kender du allerede historien om Esmeralda, Quasimodo og domkirken Notre-Dame de Paris? Victor Hugo (1802-1885) skrev også om de forskellige lag i samfundet i Paris i hans romaner såsom 'Klokkeren fra Notre-Dame' og 'De elendige' og de sidste par år er der flere af hans mindre kendte bøger, som er blevet oversat til dansk. 

Det var ikke kun store samfundsromaner, som udkom i 1800-tallet (og som stadig genudgives i dag). Digteren Charles Baudelaire (1821-1867) var også kritiker og oversætter og i 1857 udkom hans helt store værk 'Syndens blomster', som handler om en digter i storbyen, som er en flanør. 

I vores franske læseklub har de netop læst samfundsromanen 'Madame Bovary', som Gustave Flaubert (1821-1880) fik udgivet i 1857 og dengang skabte romanen en hel del postyr, da den kvindelige hovedkarakter er sin mand utro. En af hans andre helt store værker var 'Følelsernes opdragelse', hvor man følger den unge fyr Frédéric Moreau, som er flyttet fra provinsen og ind til Paris. 

Klassikerne fra 1900-tallet 

Et af de bedst kendte afsnit i den franske litteraturhistorie er skrevet af Marcel Proust (1871-1922) og det handler om en såkaldt Madeleine-kage, som er en lille muslingeformet kage. Hovedpersonen i 'Swanns Verden', som første bind i hovedværket 'På sporet af den tabte tid', spiser en kage og pludselig husker han barndommens søndagsbesøg hos en tante.  

Forfatteren og lægen Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) deltog i 1.verdenskrig og erfaringer derfra brugte han blandt andet til romanen 'Rejse til nattens ende', som udkom i 1932. Mod slutningen af 2. verdenskrig flygtede han til Danmark sammen med sin kone og boede heroppe i nogle år, hvor han i en periode sad i beskyttelsesarrest i Vestre Fængsel. 

En af de forfattere, som er blevet genopdaget herhjemme de seneste par år, er Simone de Beauvoir (1908-1986), som både var forfatter, filosof og ikke mindst feminist. Romanen 'En velopdragen ung piges erindringer' blev genudgivet i 2022 og det er uden tvivl et af de Beauvoirs hovedværker sammen med 'Det andet køn', hvor hun skriver om flere århundreders syn på kvinder. 

En af de forfattere, som har beskæftiget sig med eksistentialisme, er Albert Camus (1913-1960), som blev født i Algeriet. I dag er han bedst kendt for værkerne 'Den fremmede' fra 1942 og 'Pesten' fra 1947, men han skrev også både essays, skuespil og kendes også som en eksistensfilosofisk tænker og sidst, men bestemt ikke mindst så modtog han Nobelprisen i litteratur i 1957.

Historiske romaner 

Man kan næsten ikke sige "historiske romaner af franske forfattere" uden at nævne 'Pigen med den blå cykel' af Régine Deforges (1935-2014), som vi første gang kunne læse på dansk i 1984. Det er første bind i en serie på 10 bind om livet i Frankrig under 2. verdenskrig, hvor vi følger den unge Léa Delmas, hvis barndomsven Laurent må drage i krig.

Det helt store internationale gennembrud for journalist og forfatter Tatiana de Rosnay (f. 1961) kom i 2007, da hun udgav 'Sarahs nøgle', der blev filmatiseret i 2010 og som er udgivet i 44 lande indtil videre. Den handler om en amerikansk journalist, som i 2002 skal skrive en artikel om opsamlingen ved Vel d´hiv i sommeren 1942 og i sin research støder hun på en pige ved navn Sarah, hvis historie vi følger i et sidespor.

Forfatteren Marie-Hélène Lafon (f. 1962) voksede op i Auvergne-området og i dag bor hun i Paris og arbejder også som underviser. Hun debuterede i en alder af 34 år tilbage i 2001 og sidste år udkom familiesagaen 'En søns historie' herhjemme, som vandt Renaudot-prisen i Frankrig. 

Fransk-marokkanske Leïla Slimani (f. 1981) voksede op i Marokko og i hendes slægtsfortælling, som indtil videre består af 'De andres land' og 'Se os danse', fortæller hun om livet i Marokko i årene omkring 1956, hvor Marokko blev et selvstændigt land. 

Forfatteren og dramaturgen Alice Zeniter (f. 1986) blev inspireret af sin egen families historie, da hun skrev romanen 'Kunsten at miste', som foregår i Algeriet. Selv er hun opvokset i Normandiet, men hendes far er fra Algeriet og hendes bog handler blandt om manden Ali, som flygtede til Frankrig ved uafhængighedskrigens afslutning i 1962.

Aktuelle forfatterskaber

Det er ikke mange år siden, at vi først kunne stifte bekendtskab med Annie Ernaux (f. 1940) herhjemme, men siden 2018 er fem af hendes bøger blevet oversat og i 2022 blev hun tildelt Nobelprisen i litteratur. Den senest oversatte er 'Skammen', som er en selvbiografisk roman og den handler om en hændelse i hjemmet, som den 12-årige Annie bliver vidne til. Men skete det egentlig?

I 2014 var det Patrick Modiano (f. 1945), som modtog Nobelprisen i litteratur og udover at skrive romaner så skriver han også essays, lyrik og manuskripter. Herhjemme er han mest kendt for romanen 'Askeblomster', der foregår i Paris og som er en blanding af fortællinger og erindringsglimt. I 2022 udkom romanen 'Sovende minder' på dansk og her tager fortælleren Jean D. os med tilbage til 1960'ernes Paris. 

En af de mest kontroversielle forfattere de senere år er uden tvivl Michel Houellebecq (f. 1967), som blandt andet har været tiltalt for racisme og taget i at plagiere Wikipedia. Hans romaner er samfundskritiske og i romanen 'Serotonin' følger vi 46-årige Florent-Claude Labrouste, som søger et andet liv end det han deler med sin kæreste i  en luksuslejlighed i Paris.  

Hvis du leder efter en kort roman med fantastiske poetiske beskrivelser, så er Sylvie Bocquis (f. 1961) romaner måske noget for dig. I romanen 'En sæson' følger vi en oldfrueassistent på et hotel ved den franske riviera og i romanen 'En pige som hende' hører vi om en ung piges første store kærlighed en sommer på Korsika.

En af de forfattere, som er blevet ret populær i Danmark, er Delphine de Vigan (f. 1966), som debuterede i 2001 med 'Dage uden sult' (på dansk i 2017). En af hendes bedst kendte bøger er den brutale autobiografiske roman 'Alt må vige fra natten', der handler om hendes mors selvmord og den modtog hun prisen Prix Roman Fnac for i 2011.

Og så er der selvfølgelig forfatteren Édouard Louis (f. 1992), som blandt andet skriver om sin opvækst som homoseksuel i en fattig familie i Nordfrankrig i den selvbiografiske roman 'Færdig med Eddy Belleguelle'. Tidligere i år udkom 'Forvandlingens metode' herhjemme og i den kan man læse mere om at komme fra denne her fattige baggrund og så træde ind i den sociale elite i Paris (hvor han bor nu i øvrigt).  

Krimier og spændingsromaner

Pierre Lemaitre (f. 1951) er en af de forfattere, som både har skrevet krimier og historiske romaner. Han står blandt andet bag den brutale og nervepirrende krimiserie om vicekomissæren Camille Verhoeven i Paris, som startede med 'Irène' og den seneste krimi fra hans hånd er 'Tre dage og et liv' fra 2017, som handler om en seksårig dreng, der forsvinder i en lille provinsby.  

Hvis du gerne vil læse en anden krimiserie, som foregår i Paris, så er der også bøgerne om Jean-Baptiste Adamsberg, som Fred Vargas (f. 1957) står bag. Vargas, som er pseudonym for Frédérique Audoin-Rouzeau, er både forfatter, historiker og arkæolog og i den første bog i serien 'Budbringeren' støder Adamsberg på sorte lig og skal finde ud af om pesten er vendt tilbage.  

Jean-Christophe Grangé (f. 1961), som i 2011 vandt Det danske Kriminalakademis Palle Rosenkrantz-pris for årets bedste udenlandske krimi, er både manuskriptforfatter, journalist og forfatter og han debuterede i 1998 med thrilleren 'De blodrøde floder' (på dansk i 2000). Palle Rosenkrantz-prisen fik han for krimien 'Forbarm dig', hvor en pensioneret politimand skulle opklare mordet på en organist i en armensk kirke i Paris. 

Sidst, men bestemt ikke mindst er der forfatteren Guillaume Musso (f. 1974), hvis bøger du både kan låne på dansk og fransk på biblioteket. Hans nyeste på dansk 'Pigen i labyrinten' handler om forfatteren Romain Ozorski, der skriver bøger om Flora Conway, som måske er en rigtig person. Conways datter på tre år forsvinder sporløst i Brooklyn og måske kan Ozorski hjælpe hende.  

Materialer