Hans Hertel modtager H.O. Lange prisen
Foto: Det Kgl. Bibliotek

Hans Hertel in memoriam

Ved Hans Hertels død den 26. februar faldt en af de sidste blandt dansk litteraturs 'grand old men' af såvel historikere som kritikere. Der går en lige linje fra Georg Brandes over Sven Møller Kristensen til Tom Kristensen, til Jens Kruuse og til Jens Kistrup. Endelig Torben Brostrøm og Hans Hertel. Ingen af dem er nu længere blandt os, men tilbage står værket!

Hans Hertel blev født den 22. januar 1939 på Frederiksberg. Hans interesse for litteratur startede tidligt – de første anmeldelser fra hans hånd er således fra midt i 50’erne. Hans studieretning lå derfor lige for: sammenlignende litteraturhistorie, og han blev mag.art fra Københavns Universitet i 1966.

Samtidig fungerede han som anmelder ved Aktuelt (fra 1964), Information (fra 1966 under signaturen ’Mr. Henderson’), samt ikke mindst ved Politiken, hvor han over de seneste fire årtier (fra 1988-) leverede talrige anmeldelser, klummer og portrætter.  I 1980 var han blevet Danmarks første professor i nordisk litteratur med særligt henblik på litteratursociologi, og igen fast tilknyttet universitetet (1980-2009).

Hertels akademiske produktion indledtes i 1969 som redaktør af ’Værkserien’ om danske litterære hovedværker (1969-77), efterfulgt af ’Moderne verdenslitteratur’ (1970-73). Men ikke mindst markerede han allerede i 1972 starten på sin livslange litteratursociologiske forskningsindsats med bogen ’Det litterære system i Danmark’, efterfulgt af værkserien ’Litteratur og samfund’ (1972-79). Det var i det litteratursociologiske studie af samspillet mellem samfundets liv i litteraturen og litteraturens liv i samfundet, at Hans Hertel fik sin store betydning for dansk litteratur, i en fortsættelse af arven fra forgængerne - fra Georg Brandes til Sven Møller Kristensen – og det med en uovertruffen og ikke mindst humoristisk tilgang, der gør ham så absolut en fornøjelse af læse. Så hvis man synes, at dette lyder tørt - så kan man godt tro om igen.

Forfatteren Arne Herløv Petersen skriver i en nekrolog på Facebook om Hertels betydning for ham personligt:
”Jeg mødte ham, da han var skolebladsredaktør på Skt. Jørgens gymnasium omkring 1955. I 1960 udgav han antologien ’Det lyse rum’. Uffe Harder, der var redaktør på Hvedekorn, foreslog ham at tage mig med i antologien, og det gjorde han. Så han er ansvarlig for, at jeg for første gang fik digte på tryk i en bog, da jeg var 17 år, deriblandt de første haikudigte på dansk, der er trykt i en bog. Jeg var på det tidspunkt udvekslingsstuderende i Milwaukee, og Hans Hertel blev min mentor, der jævnligt skrev til mig og fortalte, hvad der nu skete i det litterære liv i Danmark og tålmodigt og venligt kritisk gennemgik de digtforsøg, jeg sendte til ham. Jeg husker hvordan han for eksempel fortalte med stor begejstring om Rifbjergs ’Konfrontation’ som jeg endelig måtte læse. Da han i 1963 stod for antologien ’Min mave er en åkande’ med unge forfatteres noveller, havde jeg også en novelle med der.
Det er slet ikke til at overskue, hvor meget Hans Hertel har betydet for dansk litteratur. Og når jeg tænker tilbage, er jeg helt overvældet af hvor meget, han betød for mig i mine formative år."

Retrospektivt er Hertels produktivitet er da også af nærmest overvældende karakter:
Fra forskningen i sit professorat, gæsteforelæsningerne ved danske og udenlandske universiteter og de voldsomt mange avisklummer, til 60'ernes oversættelser af skøn- og faglitteratur (F. Scott Fitzgerald, Nathanael West og Mary McCarthy), over erindringsessays, biografier og biografinoter (Georg Brandes, Johan Ludvig Heiberg, Karen Blixen, Tage Skou-Hansen, Bo Bojesen, m.fl.), til redaktørrollen på en lang række samleværker om litteratur- og kulturhistorie, litteratursociologi, kulturpolitik og forlagsforhold.
landt de største værker han redigerede skal nævnes Gyldendals ’Verdens litteraturhistorie’ (7 bind, 1985-95) og 2-bindsværket ’Tilbageblik på 30'erne. Litteratur, teater og kulturdebat 1930-39’ (1967). Helt naturligt var Hertel tilmed en utrættelig ’bannerfører’ for 60ernes nyrealisme, for Tage Skou-Hansen, Anders Bodelsen, Christian Kampmann - og specielt vennen Henrik Stangerup, hvis sidste bog ’At skrive eller dø’ blev udgivet af Hertel i samarbejde med Hans Henrik Schwab fra Lindhardt og Ringhof, efterfulgt af genudgivelsen af Stangerups samlede forfatterskab.

I de sene år gjorde han sig vedblivende bemærket. I 2012 udgav han baseret på en række nye arkivfund både den ultimative ’PH – en biografi’ og debatbogen ’Poul Henningsen dengang og nu’, hvilket i 2013 indbragte ham H.O Lange-prisen af Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fond for fremragende formidling af forskning. ’PH – en biografi’ var desuden nomineret til Årets historiske bog samme år. I samarbejde med Lindhardt og Ringhof blev det i 2013-14 til udgivelsen af novelleudvalg af hhv. F. Scott Fitzgerald og Knud Holst. Med sin sidste bog ’Det moderne gennembrud’ afsluttede han i 2022 på fornem vis sin livslange indsats med fornyet fokus på et af sine kerneområder.

Men hvor skal man så starte, i dette enorme værk?
Jeg vil foreslå, at man kan begynde med ’Spotlight. Historier om kendte og ukendte bøger’ fra 2021, hvor Hans Hertel på særdeles dreven vis kombinerer forfatterhistorie, boghistorie, forlagshistorie og oversættelsernes historie – og i øvrigt langt om længe afslører sine yndlingsforfattere: Georges Simenon, Primo Levi, Karen Blixen, Graham Greene, Alberto Moravia og Philip Roth.
Som Erik Skyum-Nielsen skrev i anmeldelsen i Information (17.9.21) kan man her ”nyde hans formidable skrivetalent, de skarptslebne pointer, de ofte overraskende aktuelle paralleller og i det hele taget hans flair for veloplagt, aldrig poppet formidling af fakta.”

Æret være Hans Hertels minde.

Hans Hertel modtog udover H.O Lange-prisen også en lang række andre priser igennem årene – Forening for Forlagsfolks pris 1973, Georg Brandes-prisen 1985, Forening for Boghåndværks ærespris 1993, Dansk Forfatterforenings faglitterære pris 1995, Søren Gyldendal Prisen 1996, Det danske Akademis Hvass-pris 1999 og Publicistprisen 2005.

Materialer