Forside af bogen Vindens port

Læs bogen - mød forfatteren

Vindens port af Anne-Cathrine Riebnitzsky er en dejlig og velskrevet historisk roman fra Andalusien i Sydspanien.

En egn som mange danskere vil nikke genkendende til fra deres ferierejser.

I Vindens port er vi imidlertid tilbage i 1300-tallet. Handlingen er centreret omkring borgherren Ibrahim Banu Said på den berømte fæstning Al-Qalat, som ligger klemt mellem det mægtige muslimske Alhambra mod syd og de kristne mod nord. Netop denne udsatte placering giver anledning til en langvarig belejring.

Du kan godt glæde dig til at læse denne flotte og medrivende fortælling, som rummer gode personbeskrivelser og samtidig beretter om den muslimske verden som blomstrende centrum for videnskab, astronomi og filosofi, hvor handlen trivedes mellem muslimer, kristne og jøder.

Der er stor efterspørgsel efter Vindens port, så reserver den nu, så du også kan få chancen for at læse den.
I mellemtiden kan du møde Anne-Cathrine Riebnitzsky ved vores forfatterarrangement den 23. februar.

Måske kan du så først læse nogle af de andre spændende bøger, som hun har skrevet - bl.a. også om jagt med bue og pil og om sin tid som premierløjtnant i Afghanistan.
Se herunder.

Materialer