Anbefaling af tre tegneserier

Tegneserier på tre måder

Tre nyere danske tegneserier, som alle kan læse og få noget ud af.

Tegneserien ender nogle gange som litteraturens lidt oversete fætter, og tit skal jeg hanke op i mig selv for at tage fat i et værk. Som regel skal emnet eller forsiden appellere til mig - ellers kommer den ikke til at blive læst. Men når jeg så finder en tegneserie, som bare giver mening, så går oplevelsen op i en højere enhed, og jeg får både noget litterært og noget kunstnerisk ud af mødet. Her er mit bud på tre nyere danske tegneserieskabere, som på hver deres måde appellerer til mig – også selvom jeg ikke nødvendigvis helt forstår dem efter endt læsning.

Helt uden ord

Sådan var det i hvert fald med ”Fernweh” af kunstner og illustrator Mette Norrie. Det der tiltrak mig var titlen ”Fernweh”, som betyder noget i retning af udlængsel, men mere som en slags omvendt hjemve. Tegneserien er kun med billeder, og i dem møder vi en kvinde, der bevæger sig gennem forskellige landskaber og igennem de fire årstider. Stregen er nærmest en naiv børnetegning, og jeg er faktisk ikke helt med i historien, alligevel bladrer jeg frem og tilbage og får øje på nye ting på billederne hver gang. Hvis man er lidt træt af ord, så kan Fernweh være et godt alternativ til en almindelig roman.

En ny version af historien

I de senere år er der udgivet flere tegneserier om historiske begivenheder, og efter endt læsning af ”Fernweh” kunne man f.eks. tage fat på Allan van Hansens bearbejdning og version af ”Jammers Minde”. Bogen blev oprindeligt skrevet af kongedatteren Leonora Christina i de 22 års indespærring i Blåtårn (fra 1663-85), hun idømtes pga. forræderi mod tronen. Leonora Christinas dagbog er omdiskuteret. Er den mere fiktion end fakta? Omskriver hun bevidst historiske begivenheder? Det er måske lige meget, for værket giver et spændende indblik i levet liv. Ikke kun Leonora Christinas liv, men også de mennesker, hun omgives af. Van Hansens grafiske udgave bidrager med rå tegninger af værkets pointer.

En fortælling om tre kvinder

Den sidste tegneserie er forfatter Anne-Caroline Pandolfi og tegner Terkel Risbjergs ”Rachels gave”. Det er måske en tilsnigelse at sige, at tegneserien er dansk. Pandolfi er fransk og gift med danske Risbjerg. De bor og arbejder i Frankrig og har arbejdet sammen om flere udgivelser, der kredser om noget dansk, f.eks. har de lavet ”Løvinden”, et portræt af Karen Blixen.

”Rachels gave” har både et spændende litterært sprog og illustrationer, der understreger det magiske i fortællingen. I tegneserien møder vi tre forskellige kvinder og deres historier. I den første fortælling møder vi den synske Rachel Archer, der i 1800-tallet både anses for at være et mirakel og en heks. Hendes synske evner ender med at blive brugt til trivialiteter, og Rachel forlader ganske pludselig historien. Den næste kvinde er Liv, der i 1980’ernes København er ved at instruere en ballet, inspireret af Rachel Archer.  Den sidste fortælling foregår i nutidens London med Virginia som hovedperson. Virginia er fotograf og langsomt forbindes de tre kvinders historier med Rachel som den afgørende faktor.

De tre bøger bruger tegneseriemediet på hver deres måde, og selv den uøvede tegneserielæser vil kunne få et godt udbytte af mødet med de tre grafiske fortællinger.

Denne anbefaling er også blevet bragt i Ugeavisen Vejle den 2. februar 2022.