Tillykke til Jens
Jens Smærup Sørensen har et langt forfatterskab bag sig. Han blev født i 1946 tæt ved Limfjorden. Hans far var landmand og troede, Jens skulle arve gården. Men sådan skulle det ikke gå. Jens var en ”drømmer”, der forsvandt ind i litteraturen i stedet for at pløje marken. Jens blev student og studerede litteraturvidenskab i Århus. Smærup Sørensen debuterede i 1971. Han udgav en del bøger, før det store folkelige gennembrud med romanen ”Mærkedage” i 2007. Her beskrev han bondesamfundets kollaps og samfundets udvikling via en række mærkedage i 2 familier: En konfirmation, et sølvbryllup og en 60-års fødselsdag i henholdsvis 1934, 1967 og 2003. Romanen er et stykke danmarkshistorie fortalt gennem de 2 familiers historier.
En anden af forfatterens bøger, jeg vil fremhæve, er romanen ”Feriebørn” fra 2015. Her har Arne Beltoft sat sig for at nedskrive sin livshistorie om et liv som landmand, præst og til sidst et (usædvanligt) karrieskift til brugtvognsforhandler! Titlen henviser til barndommens somre, hvor de københavnske feriebørn Freya og Thor kom på ferie i Arnes barndomshjem, en nordjysk gård. Nabopigerne Malene og Charlotte stødte til og Arne fortæller om børnenes liv i de lange somre. Arne var splittet mellem den romantiske forestilling om den eksotiske Freya og den mere jordnære kærlighed til nabopigen Malene.
En af de seneste bøger fra Jens Smærup Sørensen hedder kort og godt ”Jens” – med undertitlen ”en fortælling”. Som titlen antyder er den selvbiografisk, men med tilføjelsen en fortælling. De første linjer i bogen lyder: ”Jeg glemmer aldrig den 30. juni 1946. Jeg havde da lige præcis nået en alder af 1 måned ..”. Hmmm hvor mange kan huske tilbage fra da, de var 1 måned gamle? Men Smærup Sørensen argumenterer med, at det alt sammen er indlejret i Jens, nu fortæller han det blot med ord og med et dejligt glimt i øjet. Når man læser biografiske data om Smærup Sørensen, er der sammenfald til fortællingens Jens: opvækst på en gård ved Limfjorden, skolegang i 1950erne, gymnasietiden på Aalborg Katedralskole, trangen til at komme væk fra landbruget og mærke den moderne verden i stedet. Danskstudier i Aarhus, forfatterskabet, flytning til Mors, flytning med familien til Luxembourg, hvor de efter 9 år vender tilbage til et Danmark, de har svært ved at kende igen. Gennem den 155 sider lange bog ”Jens” får vi et portræt af et forfatterskabs begyndelse, et stykke litteraturhistorie, et stykke Danmarkshistorie gennem de seneste 70 år. Det er ikke et sort/hvidt billede, Smærup Sørensen tegner, men tværtimod et nuanceret billede, hvor han på én gang ”glæder” sig over, men også begræder tabet af bondesamfundet. Smærup Sørensen er en forfatter, der skriver om paradokser, så forvent ikke at finde svar på livets spørgsmål, men tværtimod spørgsmål til livet.
Hermed en stor anbefaling til Jens Smærup Sørensens forfatterskab. Han har kloge reflektioner og skriver rigtig godt og vedkommende om Danmark i landområderne og portrætterer danskerne, så vi alle kan genkende nogen. I hans nyeste roman "Klinten" beskriver han naboskabet i et sommerhusområde og på hans 75 års fødselsdag (og i anledning af hans 50 års forfatterjubilæum) udkommer bogen "En håndfuld grus i andedammen", som er omarbejdede artikler om litteratur og samtiden. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher,Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020.
Stort tillykke til Jens Smærup Sørensen!