50 år med Mott The Hooples' "All the young dudes"

Mott The Hoople, dannet i 1969 med den karismatiske forsanger og guitarist Ian Hunter i front, havde ikke opnået væsentlig succes med de foregående udspil og overvejede seriøst at smide håndklædet i ringen.

Ind trådte Bowie, der februar 1972 havde sendt gruppen en demoversion af Suffragette City, der senere blev inkluderet på hans Ziggy Stardust lp. Hoople arbejdede med sangen og konkluderede, den ikke passede ind i deres stil. Bassisten Pete Watts fik til opgave at ringe til Bowie med et høfligt afslag. Desuden var man på randen af opløsning, tilføjede Watts. To timer senere havde han Bowie i røret igen: ‘I've written a song for you since we spoke, which could be great.’

David Bowie præsenterede bandet for All The Young Dudes siddende i skrædderstilling på gulvet med en akustisk guitar i skødet. Da han nåede omkvædet, steg begejstringen yderligere. Det duftede af hit og klassiker i bredformat. Bowie tilbød endvidere at producere sangen, der udkom som single juli 1972, og resten af materialet, der bestemt heller ikke er at kimse ad. Hunter fortalte senere om den skelsættende dag med All The Young Dudes: ‘He just played it on an acoustic guitar. I knew straight away it was a hit. There were chills going down my spine. It's only happened to me a few times in my life, when you know that this is a biggie.’

Albummets titelsang refererer til Beatles, Stones, T-Rex, idoldyrkelse, ungdommelig spleen og selvmordstanker og regnes for en af rockhistoriens store hymner om en rastløs generation i søgen efter egen identitet. Bowies udlægning af teksten gik i en mere dyster apokalyptisk retning frem for en generation glam hyldestsang. Upåagtet af fortolkningslagene er All The Young Dudes et stinkende godt rocknummer skabt af en mester indfølt sunget og spillet af The Hoople Boys med Bowie i koret.

Mott The Hooples femmer indledes med en fortolkning af Lou Reeds Velvet Underground signatursang Sweet Jane, der dog ikke føjer væsentlig nyt til denne velafprøvede sag. Heldigvis kunne Hunter & co. på egen hånd, hvilket demonstreres i potente glam- og hardrock ekskursioner som Momma’s Little Jewel, Sucker, Jerkin Crocus, One of The Boys og Soft Ground. Sweet Jane versionen blev udsendt som single i 1973 uden for England, dog uden at røre væsentlig på sig.

All The Young Dudes albummet når ikke Ziggy Stardust højder eller for den sags skyld T-Rexs The Slider, men trods det er der alligevel tale om et udspil, der gjorde Mott The Hoople ære og revitaliserede deres karriere samt banede vejen for Mott (1973) og The Hoople (1974), der alt i alt virker mere helstøbte. Faktisk er der en ophavsretlig finte tilknyttet All The Young Dudes, idet en stor del af indholdet blev indspillet, mens bandet stadig var tilknyttet en kontrakt hos Island Records før skiftet til CBS, som Bowies manager havde sørget for.

Ifølge Ian Hunter vidste Islands direktør Chris Blackwell ikke, hvor langt bandet reelt set var nået med en ny lp, før han lod dem gå. I en dokumentar om gruppen fra 2011, Ballad of Mott the Hoople, forklarer Hunter situationen på følgende og undvigende facon: ‘I can’t really discuss it ... there's a blank there as far as I’m concerned – all of a sudden we’re on Columbia Records, and 'Dudes' was the first single.’

Efter bandets oprindelige eksistensperiode 1969-80 blev Mott The Hoople gendannet som turnerende enhed i 2009, 2013, 2018 og senest i 2019 i formationer, der mindede om det originale line up. Det resulterede i flere livealbums uden dog at kaste nyt studiemateriale af sig. Ian Hunter, der i år passerede de 83, har arbejdet som som soloartist siden midten af 70’erne og ved flere lejligheder gjort brug af Bowies guitarist fra The Spiders of Mars dagene, Mick Ronson, som instrumentalist, medsangskriver og producer.

Den yderst foretagsomme Ian Hunter lod senest høre fra sig på albumfronten med Fingers Crossed (2016), og han har været på landevejen ledsaget af The Rant Band frem til starten af 2021, dog med længere pauser undervejs. Der er pt ikke annonceret nye turnédatoer for 2022-23. Men Hunter, en institution i britisk musikliv, har gjort det glimrende både i eget navn og som del af Mott The Hoople, hvilket 50 års jubilæumsalbummet er et fuldgyldigt bevis på. Meget tyder på, at den krølhårede vokalist og sangsmed grundet tinnitus har valgt at nyde sit otium, hvilket skal være ham særdeles vel undt.