Betragtninger om byen og livet set fra tårnets top

Den 15. november 1972 udsendte CBS Gasolins andet album, Gasolin 2, produceret af bandet sammen med Sture Lindén og Poul Bruun. Indenfor kunst og kultur tales der ofte om den svære toer, især når det gælder litteratur, film og musik, men genhørt fem årtier senere lader det ikke til at have tynget skuldrene unødigt i den københavnske kvartet, der langsomt, men sikkert, bevægede sig i retning af folkeeje stadiet.

Det føres der fluks bevis for i åbningsnummeret På en sommerdag, der ydermere understeger gruppens tæft for at skrive solide ørehængere. I DR programmet Sommerlørdag sendt juli 1972 indgår der et flere minutter langt klip, hvor Gasserne minus Berlev indsynger kor i Rosenberg studiet til sangen ledsaget af Sanne og Rebecca Brüel med hovedtelefoner på. Blot synet af disse hørebøffer er nok til at vække slumrende nostalgiske følelser til live på ny hos denne signatur.

Musikalsk set er der klare forbedringer at spore sammenlignet med etteren. Der er mere selvtillid og flugt over feltet i den flabet gyngende Fifi Dong, På banen (derudaf) med en fremragende tenorsax solo af Beckerlees ven fra avantgarde jazz årene i 60’erne, Niels Harrit, og tung tyngde i Druktur Nr. 1234.

Det hele tog form, og der er hilsner til bluesmusikken i Kim Larsens Nanna, der sommeren 1973 røg med på Larsens første solo album Værsgo, og i fordanskningen af den amerikanske blues- og folklegende Ledbellys Where Did You Sleep Last Night, der blev til Min tøs. Med disse forhold in mente kan Kim Larsens regelmæssige afvisninger af at ville have noget med bluesmusikken at gøre virke lidt besynderlige.

Jeg har indrømmet en svaghed for den melankolsk klingende og smukke Hvorfor er der aldrig nogen der tør tage en chance. Tjek ikke mindst det flot udførte korarbejde, hvor især Jønsson tog teten. Det ikoniske cover layout stod Peder Bundgaard for krydret på bagsiden med fotos af blandet andet Susanne Mertz, Jørgen Angel og Jan Persson.

Tekstforfatteren Mogens Mogensen, der blev en nøglefigur i Gasolins poetiske univers allerede fra udgivelsen af debutalbummet i november 1971, flyttede ind i Sofiegården, før det blev revet ned og bygget op igen i 1969-70. Franz Beckerlee fortæller om mødet med Mogensen og selve arbejdsprocessen, når Gasolin forfattede ord, rim og remser i lokale med ham:

‘Når man mødte ham på værtshus, kunne han komme med nogle linjer, der rimede. Han havde talent for det, og det benyttede vi os af. En huspoet og en pudsig skæg fyr og helt sin egen. Vi drak nogle Underberg, når der skulle laves tekster, og den, der kom med den første linje, fik den første, der blev sat på bordet. Der gik sport i at byde ind med noget, hvilket også var meningen. Men hvad skulle sangen handle om?’

Kim Larsen skrev teksten til Se din by fra tårnets top sammen med Mogens Mogensen. Larsen kom med den første linje, ´se din by fra tårnets top´, og Mogensen bød ind med ´ta´ f.eks. ud til Frelser Kirken og snegl derop´. Gasolin 2 tager som forgængeren og de følgende udgivelser pejling af, hvad der foregik omkring dem og hvilke skæbner, der dukkede op på deres færd. Franz Beckerlee beretter følgende om en af dem:

‘Nærmiljøet kom meget ind i teksterne i starten. Knud fra Balladen om Provo Knud var også en skikkelse, vi kendte, der dukkede op til mange musikarrangementer og glad for os. Han stod ved et hjørne nær scenen og dansede kun iført et håndklæde rundt om lænden. Knud var også en del af Thylejren miljøet og havde det godt med at være der, formoder jeg. En mystisk fætter, og desværre endte det tragisk. Han knivdræbte sin ven, der gik under tilnavnet Cola. Det blev hans endelige, og der blev lagt afstand til ham. Han tog konsekvensen og forlod det miljø. Jeg kender ingen, der ved, hvad der skete med ham sidenhen.’

Gasolin 2 er stadig i besiddelse af en ukunstlet og charmerende friskhed med lige dele humor, halløj i gaden, underfundighed og snert af alvor, når det brændte på i lokalområdet og samfundet generelt. Storytelling i ord og toner, en kærlighedserklæring til livet som sådan og til den hovedstad, Beckerlee, Berlev, Larsen og Jønsson er rundet af geografisk og mentalt. 50 år er gået, og vi gik med. Men hvor gik vi hen? Svaret blæser i vinden fra byens top.