Bidsk køterrock i det røde støjfelt

‘I'm a street walking cheetah with a heart full of napalm, I'm a runaway son of the nuclear A-bomb, I am a world's forgotten boy, The one who searches and destroys’, lyder de indledende linjer i Search and Destroy fra Iggy and the Stooges’ Raw Power udsendt af Columbia Records den 7. februar 1973.

Proto-punk, hard rock, garage rock, og punk metal er nogle af de genrebetegnelser, dette stildannende og indflydelsesrige album er blevet påhæftet. Uvoren, larmende og rebelsk knægt har mange navne.

Uanset valg er den Iggy Pop og David Bowie producerede udgivelse, som begge de herrer har budt ind med et mix på, en af rockhistoriens mest kompromisløse, bidske og brutale af slagsen ikke mindst i Pops soniske versionering med samtlige lydmålere bogstaveligt talt hamret op i det røde felt. Steve Jones fra Sex Pistols, Johnny Marr, guitarist i The Smiths, og Kurt Cobain (Nirvana) plus en del andre kan tælles med i rækken af bands og musikere, der har ladet sig inspirere af The Stooges’ treeer. Raw Power er stadig kult 50 år efter og en knytnæve af et statement, hvis betydning rækker længere end pladens kommercielle salgssucces ved udsendelsen.

Efter forgængerne The Stooges (1969) og Fun House (1970) så situationen hos Iggy og hans hårdtprøvede lakajer, der allerede havde taget rigeligt for sig af rock og rul livsstilen, noget trøstesløs ud. Bandet var faktisk gået i reel opløsning, mens bassisten Dave Alexander kæmpede en forgæves kamp mod alkoholdjævelen - Klub 27 fik et medlem mere i starten af 1975. Iggy Pop havde inden da underskrevet en solokontrakt med Columbia og drog til London i håb om at revitalisere karrieren. Der stod David Bowie klar til at hjælpe sin ven.

‘Very few people recognized the quality of the Stooges' songwriting, it was really meticulous. And to his credit, the only person I'd ever known of in print to notice it, among my peers of professional musicians, was Bowie. He noticed it right off’, har Iggy Pop udtalt om vigtigheden af Bowies rolle og bidrag. Pops eskalerende heroinmisbrug gjorde det ydermere nødvendigt at ændre kursen og skabe en succes, der ville holde ham beskæftiget. Stooges guitaristen James Williamson, en mester i disciplinerne rå riffs og soli ind til knoglemarven af rockens primale urinstinkt, trådte i karakter, og en stabil rytmesektion måtte findes.

Da det kneb med at finde en sådan i England, foreslog Williamson at få fløjet de oprindelige Stooges folk Ron Asheton og Scott Asheton til London. Storebror Ron måtte affinde sig med at spille bas, mens lillebror Scott fortsatte bag trommerne, og de kom begge på arbejde under indspilningen af Raw Power. Columbia insisterede på to mere afdæmpede numre, en til side A og B, i den hårde heksekedel af kontant køterrock og fik delvist deres vilje med Gimme Danger og I Need Somebody, uden det dog på nogen måde kan betegnes som hitlistefoder.

Pop forestod det første mix og smed alle instrumenter i den ene side af stereoperspektivet og vokalen i den anden uden smålig skelen til tonal balance eller lydkvalitet. Bowies manager Tony Defries blandede sig og kørte sin klient i stilling som mixer, hvilket Pop accepterede af frygt for, albummet i yderste konsekvens blev totalt kasseret. Pops mix af Search and Destroy slap igennem, mens Bowie klarede resten af de i alt otte sange. Pop mener, at Bowie brugte en dag på arbejdet, og begge har deres forklaring på, hvad der skete under processen.

Morgan Nevilles dokumentar om tilblivelsen af Raw Power viser, at der var flere end blot tre spor til rådighed for separering af instrumenterne og vokalerne. Enten måtte Bowie huske forkert eller have fået en kopi af masterbåndet med alt kogt ned til tre spor. I 1996 gav Columbia Pop muligheden for at remixe hele den hårdtpumpede herlighed i forbindelse med genlanceringen af Raw Power på cd, der udkom april 1997. I Iggy Pops liner notes stod der blandt andet:

‘In retrospect, I think the little touches Bowie put on the mix helped and I think some of the things MainMan did helped, and more than anything else, what the whole experience did was to get me out of Detroit and onto a world stage. And also I learned a helluva lot being over there in England and I started thinking differently. It led to a very ambitious piece of work, and that's fine. But the fact was that neither Bowie's mix nor my previous mix could do justice to the power of the band or even to the legibility of the vocal ... I feel that now I have the wherewithall [sic], the position, and the expertise at my disposal to give this thing its due sonically, and I didn't have that before. So it's kind of like I'm finishing that off.’

Iggy Pops mix er anderledes forvrænget og renset for de fleste af Bowies effekter, hvilket medførte en for og imod diskussion blandt kritikere, fans og kolleger i branchen. Personligt foretrækker jeg Pops remix i al dets nådesløse pragt og vælde, da titlen Raw Power i den grad lever op til dets navn. James Williamson og Ron Asheton gav udtryk for, de bedre kunne lide Bowies version. Bowie forsvarede sit arbejde i 2002: ‘In my humble opinion, is a hallmark roots sound for what was later to become punk’, lød det blandt andet. Både Pop og Bowies mix udkom som en Record Store Day dobbelt lp i 2012, og i år er Raw Power tilgængelig i en remastered 50 års jubilæumsudgave.

Stooges tredje udspil er en stejl og trodsig søjle af punkmetalisk massivt egetræ i skoven af rockens hovedværker. Ud over Search and Destroy er der klar besked i Your Pretty Face Is Going to Hell, Penetration, titelsangen og I Need Somebody, mens tændstikken er smidt i TNT krudttønden med Shake Appeal og slutskæringen Death Trip, hvor Iggy Pop vokalt viser stålet og som et sultent rovdyr konfronterer lytteren med sit syn på verden som en anden bastardunge, selv en tilgivende mor vil have svært ved helt at knuselske, når det fulde register af snerren, råb og raseri foldes ud.

James Newell Osterberg, Jr. er her stadig i en alder af 75 og leverer varen under sit alias med en frygtindgydende kraft og potens som demonstreret på hans seneste 2023 album Every Loser - The Godfather of Punk vedbliver med at være Strung Out Johnny og Neo Punk All the Way Down.