Graham Nash - 80 år

Britisk/amerikanske Graham Nash, der både har opnået statsborgerskab i England og USA, er berømmet for sin smidige og lyse tenorstemme og ligeledes anerkendt som kunstfotograf og fotosamler. Graham William Nash er født den 2. februar 1942 i Blackpool i England. I starten af 60’erne grundlagde han sammen med vennen Allan Clark bandet The Hollies, der blev flittige gæster i den lukrative ende af de britiske hitlister.

Nash opmuntrede tidligt i karrieren The Hollies til at skrive egne sange og deltog aktivt i arbejdet samt indsang en del lead- og kor-vokaler på deres albums. Han høres i forreste geled på hits som ‘On a Carousel’ og ‘Carrie Anne’ begge fra 1967. Nash, Clark og guitaristen Tony Hicks etablerede eget sangforlag, hvor også en ung fyr ved navn Reg Dwight var tilknyttet i en kortere periode. Han blev senere kendt som Elton John. Nash’ ambitioner som sangskriver steg og steg, men i slutningen af 60’erne begyndte han og det øvrige The Hollies at vokse fra hinanden.

Parterne fulgte hver deres retning til trods for den kommercielle gennemslagskraft, de havde opnået i fællesskab. Ligeledes gav krediteringen af de enkelte numre anledning til begyndende konflikter. Nash lærte David Crosby og Stephen Stills at kende under en Hollies turné i USA i 1966. To år senere genoptog de deres indbyrdes forbindelse på et mere permanent grundlag, hvorefter Nash valgte at forlade The Hollies. Trioen Crosby, Stills and Nash var en realitet, og de tre debuterede med ‘Crosby, Stills & Nash’ maj 1969. Nash bidrog til albummet med ‘Marrakesh Express, som The Hollies havde forkastet, ‘Pre-Road Downs’ og ‘49 Bye Byes’.

Succesen lod ikke vente længe på sig og blev yderligere cementeret marts 1970 med udgivelsen af ‘Déjá Vu’. Trioen fik forstærkning af Neil Young, og kampen om at få sange ind i varmen tog yderligere til. Fire markante personligheder samlet et sted førte til egosammenstød, og Nash stod pludselig med den utaknemmelige rolle som mental lynafleder grundet sit mere afdæmpede og diplomatiske væsen. Han er stærkt repræsenteret på millionsællerten ‘Déjá Vu’ med to klassiske ørehængere, ‘Teach Your Children’ og ‘Our House’, sidstnævnte inspireret af det hus, han boede i sammen med Joni Mitchell i Laurel Canyon, og det liv de havde sammen i disse omgivelser befolket af andre kendte stjerner i nabolaget.

1971 udgav Nash sit første soloalbum ‘Songs for Beginners’, der rent lyrisk er præget af hans støt voksende politiske engagement og bevidsthed. Det høres tydeligt i anti-Vietnam krigssangen ‘Military Madness’ og to numre, ‘Chicago’ og ‘We Can Change The World’, der hylder de aktivister, der blev anholdt og retsforfulgt efter demonstrationer foran Demokraternes partikonvent i Chicago i 1968. ‘Songs for Beginners’ er noget overset og rummer flere fine skud, der understreger Nash’ håndelag som sangsmed, når han er allerbedst og mest inspireret.

Toeren ‘Wild Tales’ (1974) er heller ikke ueffen, men siden da kan blot tre studieplader føjes til listen, før den seneste fra Nash hånd, ‘This Path Tonight’, blev udsendt i 2016, der fraset enkelte godbidder virker mat og noget uengageret. Fælles for hans soloproduktion er, at årene hos Crosby, Stills & Nash med og uden Young har sat sig stærke spor såvel stilistisk som melodimæssigt. Nash tyer overvejende til den mere afdæmpede side, som supertrioen og kvartetten ligeledes stod for, selv om de også kunne rocke kontant igennem. Nash gik sammen med David Crosby i en duokonstellation, der resulterede i tre albums i 70’erne og et enkelt i 2004.

Et imponerende opbud af stjerner og studiemusikere fra øverste hylde stod dem bi under arbejdet. Læserne bør faktisk selv gøre sig den tjeneste at tjekke efter. Nash deltog i 80’erne og 90’erne i to Hollies reunions, og 2005 bidrog han som korsanger på norske A-Ha’s ‘Analogue’ album. Ledsaget af Crosby sang Nash desuden kor på David Gilmours ‘On an Island’ (2006). De turnerede med den forhenværende Pink Floyd guitarist i England og oplod deres røst på ‘On an Island’, ‘The Blue’, ‘Shine On You Crazy Diamond’ og ‘Find the Cost of Freedom’. Tal lige om vokal velklang perfektioneret til det sublime efter mange års parløb.

Også visuelt har Nash en del at byde ind med som fotograf, fotosamler, kurator af udstillinger på diverse museer og sælger af større private kollektioner til anseelige summer via det verdenskendte auktionshus Sotheby’s. Interessen for billedemediet har stået på siden 70’erne, og Nash har investeret dyre domme i teknologisk udstyr så som printere, computere, software og lignende, der kan reproducere hans passion i den højest mulige opløsning, fotostørrelse og kvalitet. Han omgiver sig med de ypperste kapaciteter, når det gælder digital billedbehandling.

2013 udkom Nash’ selvbiografi ‘Wild Tales: A Rock & Roll Life’, og i 2016 støttede han Demokraternes venstrefløjsaktivist Bernie Sanders under dennes forgæves bestræbelser på at blive partiets præsidentkandidat. Nash, der desuden dyrker Transcendental Meditation, har modtaget flere æresdoktortitler indenfor musik, kunst og teknologi. Det er ydermere blevet til et mindre antal fotobøger i stort format og en enkelt om sangskrivningens ædle kunst.

Stort tillykke med den runde dag til Graham Nash, der er sin egen unikke karakter i en ofte tumultarisk og forrykt branche. I det utal af interviewklip, jeg har set med Nash, virker han venlig, imødekommende og eftertænksom. En gentleman, der må have uanede mængder af psykiske ressourcer på lager, når han i årtier mod alle odds har kunnet få det til at fungere med en mand som David Crosby, der i dokumentaren ‘Remember My Name’ selv erkender, at han opførte sig rædselsfuldt og decideret modbydeligt under indflydelse af stoffer. Den slags kræver utvivlsomt bredde skuldre og et eftergivende sind.