Forside på Wilkoi Johnson Red Hot Rocking Blues

Rock og rul i sin stærkeste form

23.11.22
Wilko Johnson er død 75 år gammel

Den tidligere Dr. Feelgood og Ian Dury guitarist plus sanger og sangskriver Wilko Johnson (født den 12. juli 1947 i Canvey Island, Essex, England, død den 21. november 2022) dannede for knap ni år siden en duo med The Who´s legendariske frontman Roger Daltrey for at holde liv i nogle klassiske dyder i britisk rock med rødder tilbage i midt60´ernes r&b over 70´ernes pub rock, new wave og punk frem til dags dato., hvilket blev indfriet over al forventning med det fremragende album Going Back Home (2014).

Den stilskabende og uforlignelige guitarist Wilko Johnson, der ved hjælp af sine fingre uden brug af plektre formåede at kombinere et råt rykkende rytmisk drive med korte soli, så luften nær stod stille, blev i 2013 dømt død og borte grundet en ondartet kræftsygdom, men der var alt andet end dårligdom og svækket helbred at aflæse i hans dynamiske ekskursioner på Going Back Home, hvis inspiration fra Dr. Feelgoods glansperiode fra midten af 70’erne er tydelige i stort set samtlige numre.

Flankeret af en flok erfarne sidemen og den virtuose mundharpespiller Steve Weston lykkedes det de to aldrende veteraner med Going Back Home at pustet fornyet liv i de nævnte genrer med spilletid på blot 34 minutter. LP’erne var jo ikke længere den gang, og hele æstetikken fra coveret til valg af nye og ældre fotos af hovedpersonerne er både oldschool, men ligeledes tidløst hipt i udtrykket.

Der er dømt ægte lømmelrock i fuldt vigør, når den gamle garde lægger hidsigt fra land i titelsangens fremadstormende shufflebeat frem til den hæsblæsende rocker All Through The City, der runder albummet af, som det blev indledt. Johnson er en alt for overset guitarist i rockhistoriens annaler, men i det mere skjulte har hans spil dannet skole på den britiske scene. Spørg blot toneangivende folk som Paul Weller og Steve Jones fra det hedengangne Sex Pistols.

Råstyrken, charmen og den løsslupne spilleglæde præget af tilpas respekt for det oprindelige håndværk, som det ligeledes gør sig gældende på en halv snes udspil i eget navn fra starten af 80’erne frem til 2018, sejrede på Going Back Home stort over egentlig nyskabelse og sofistikerede kunstneriske udsagn af dybere tilsnit. Sådanne fine fornemmelser skulle man ikke lede efter hos Johnson i almindelighed, der holdt fast i kernen af sin heftigt rockende og pulserende stil.

Tjek Dr. Feelgood perlerne Down by the Jetty (1975), Malpractice (1975), Stupidity (1976) og Sneakin' Suspicion (1977) som bevis for de fremsatte påstande samt diverse live optagelser tilgængelige via YouTube - Johnson brillerer med et bistert ondt sving fra start til slut, der går lige i centralnervesystemet. En mester i sit fag har forladt os. Æret være Wilko Johnsons minde.

Materialer