Cover på Roxy Musics debutalbum

Når rocken lyder af alt muligt

15.06.22
50 år med Roxy Musics debutalbum.

Roxy Musics selvbetitlede debutalbum udkom pudsigt nok samme dag som David Bowies Ziggy Stardust lp. Den 16. juni 1972 er således endt som en vigtig rockhistorisk dag ikke kun på den britiske scene med to udgivelser, der blev særdeles stildannende inden for glamrock, artrock og den mere avantgardeprægede pop.

Til trods for, mange sikkert vil mene, at Ziggy Stardust er svær at hamle op med, bider bandet centreret omkring Bryan Ferrys vokal og coolness samt Brian Enos synthesizere og båndeffekter godt fra sig med Roxy Music. Det bevises fluks i Re-make/Re-Model tilføjet atonale nær kakofoniske lyde i en heftig gang rock og rul, der på snedig vis inkorporerer referencer til Beatles´ Day Tripper, Duane Eddys Peter Gunn og Wagners Valkyriens ridt.

Ladytron med Andy Mackays karakteristiske obo solo og Phil Manzaneras guitarfigurer er mindst lige så lydmanipulatorisk legesyg som førnævnte. I Ladytron er Ferry den kvindeforførende Casanova type med et ambivalent forhold til det modsatte køn. Ferry forstår at spille på det tvetydige, det nærværende og samtidig distancerende i sin lyrik, der giver visse mindelser til Bowie, selv om de to karismatiske og konkurrerende alfahanner vist ikke altid havde de højeste tanker om hinanden.

If There is Something indledes med countryfarvet rock og boogieklaver og skifter undervejs retning mod tidstypisk Roxy Music stil, der giver plads til Mackays horn og Enos klangudfoldelser, mens nummeret stiger og stiger i ekspressiv styrke. Ferrys piano og Paul Thompsons altid medlevende og rytmisk skridsikre trommespil fører det knap syv minutter lange nummer sikkert i hus. 2HB er Ferrys hyldest til Hollywood stjernen over de fleste, Humphrey Bogart, med et citat fra Casablanca, ´Here´s looking at you, kid´. 2HB er direkte i sin hyldest af filmmediet og dets ikoniske figurer på det store lærred. Lignende lyriske hentydninger til det cineastiske univers findes i andre sange fra Roxy Music og senere i karrieren.

The Bob (Medley) er en ren tumleplads for Brian Enos lydarsenal, der her og i 1972 må have virket på lytteren som en urovækkende blanding af science fiction, skudsalver og bomberegn. Bob er forkortelsen af Battle of Britain, hvor det engelske luftvåben gik til modangreb mod den tyske trussel under 2. verdenskrig. I 1968 kom filmen af samme navn, der skildrede tyskernes og briternes indædte og dødbringende kamp om luftherredømmet.

Den bombastiske The Bob (Medley) følges op af Chance Meeting inspireret af handlingen i David Leans filmklassiker Brief Encounter (1945). Kun Roxy Music kunne i 70´erne kreere så skævt klingende pianobåren ballade som Chance Meeting med rastløse basgange og guitarlinjer som fra en fjern galakse.

Ydermere er der den finurlige og yderst velspillede Would You Believe?, der veksler mellem ballade og hidsig klassisk rock og rul. Det bredtfavnende spektrum er kørt i stilling på Roxy Music. Det kan man overbevise sig om ved at dykke ned i den mere end syv minutter lange Sea Breezes, der starter lavmælt med Ferrys indtrængende vokal og Mackays sax for undervejs at tage overraskende former ved hjælp af Thompsons uortodokse og nærmest arytmiske trommespil og Manzaneras syrede guitarpassager. Termerne art-rock og avant-pop giver i svær grad mening i Sea Breezes. Hele menageriet afrundes med det korte Bitters End, der lyder som en pastiche af altmodisch pop og kitschet 50´er doo-wop på syre.

Andy Mackay har om debutalbummet senere sagt, at bandet ikke opfandt begrebet eklektisk, men at de dog beviste, at rock´n´roll kunne rumme det meste og lyde som stort set alt. Det kan han have evig ret i, når Roxy Music gennemlyttes med et åbent sind, hvilket pladen og dens mange turns and twists faktisk insisterer på. Bandets debutsingle Virginia Plain nåede ikke med på debuten, da den ved udgivelsen endnu ikke var indspillet, men dog inkluderet på senere genudgivelser. Tælles Virginia Plain med, stiger kunsten yderligere, da en af bandets populæreste signatursange har det meste: Iørefaldende hooklines, svært gennemtrængelig tekst, swing i afleveringen og gang i keyboardparken og klangforandrende generatorer kyndigt betjent af lydtroldmanden over de fleste, Brian Eno.

Et hip hurra med de fem gange ti til Roxy Music, der står uantastet stærkt med eller uden Virginia Plain på playlisten. En debut der kom til at præge 70´ernes og 80´ernes rock- og popsound på godt og ondt. Hørt med 2022 ører lyder dele af pladen noget sær i betrækket, men sat i relation til dens samtid er Roxy Music tæt på at være en mindre revolution, hvilket retfærdiggør albummets placering på et hav af lister over væsentlige udgivelser gennem tiden.

Materialer