Synthpop med soul
Den 4. januar 1983 udkom Eurythmics andet album Sweet Dreams (are made of this), hvorfra titelnummeret hittede, og selve lydbilledet og produktionen kom til at danne skole inden for 80’er poppen og synth-poppen. I forhold til duoens debutudgivelse In The Garden (1981) er der tale om et hørbart stilskifte, da etteren er betydelig mere new wave- og postpunkpræget produceret af tyske Conny Planck i Köln med hjælp fra Blondie trommeslageren Clem Burke samt musikere fra krautrock grupperne Deutsch Amerikanische Freundschaft (trommeslageren Robert Görl) samt Holger Czukay og Jaki Liebezeit, Can.
På toeren, produceret af David A. Stewart, Adam Williams og Robert Crash, er det meste indspillet og programmeret af Stewart og Annie Lennox, der tog lån i banken for at opkøbe en større maskinpark af diverse synthesizere og rytmebokse. Dog er der tilføjet guitar, keyboards, bas, horn og ekstra mandekor på flere af sangene, der giver det noget staccatodominerede og stramt afviklede udtryk lidt ekstra liv i kludene.
Det store trumfkort på Sweet Dreams er især Annie Lennox leadvokal plus kor- og harmonivokaler på samtlige 10 skæringer, der forlener synth-poppen med en god dosis og klædelig soulafsmitning, en kombination den storsælgende duo fortsatte med op gennem 80’erne, hvor rocken og det mere klassiske popformat ligeledes vandt indpas.
Stewart og Lennox tæft for ørehængere og interessant melodimateriale er allerede manifest på deres andet udspil. Tag blot Love Is a Stranger, der blev lanceret som single november 1982 og Sweet Dreams, hvis overvejende dystre tekst afspejler Lennox amourøse relation til Stewart, mens de stadig og kortvarigt kaldte sig The Tourist fra slutningen af 70’erne til 1980. Derefter brød de forholdet og fortsatte som venner og samarbejdspartnere i Eurythmics.
Yderligere to singleforløbere lanceret i 1982, This Is the House og The Walk, viste lovende takter, men begrænset kommerciel dividende, hvilket selve albummet over tid rådede bod på blandt andet ved hjælp af en stribe videoer, der markerede, at Eurythmics på visuel opfindsom maner blev en integreret og trendskabende del af den såkaldte MTV generation takket være Lennox ferme leg med det androgyne look og noget ambivalente erotiske udstråling.
Sweet Dreams består af ni Lennox/Stewart kompositioner og en up tempo versionering af den gamle Stax soul klassiker Wrap It Up gjort populær af Sam & Dave i slutningen af 60’erne - en foretrækker dog originalen. Somebody Told Me og den langsomt dvælende slutsang This City Never Sleeps er tilsvarende værd at nævne fra toeren, der stadig nyder høj status blandt svorne synth-pop dyrkere og såmænd med ganske god grund.