Corona-koncerter og Stay Home Sessions (opdateres løbende)

Lige nu tilbyder en lang række kunstnere hjemmekoncerter. Her kommer en oversigt.

Jeg forsøger at holde oversigten opdateret. Men har du nogle bud på noget, som jeg har overset, er du velkommen til at sende mig en mail på jc@vejlebib.dk. Så kommer dit bidrag også med.

Sidste nyt

Roger Waters gav en akustisk udgave af 'Mother' på sin Twitter søndag den 17. maj.

'Live from Here with Chris Thile' streamede en blandet to-timers menu med bl.a. Norah Jones og Wilco den 16. maj. OBS: kun audio - men lyt med her.

Jon Bon Jovi sang 'It's my life' i en hjemmevideo den 14. maj.

Mere til jazz? Så blev 'Five Points Jazz Virtual Festival' streamet den 16. maj, med  Ron Miles, The 5 Pointers, Ritmo Jazz Latino, Ben Markley Big Band, The Jazz Arts Messengers, Hazel Miller og Dianne Reeves.

Eller klassisk? Så livestreamede Melbourne Symphony Orchestra Rimsky-Korsakov's Scheherazade den 16. maj.

Ekstra Bladets ’Live med eb.dk’ havde fredag den 15. maj Phlake i Planetariet for at præsentere deres nye album ’The Illegal Download of Your Soul'. Gense koncerten her.

Koncerter på vej

Næste koncert i Ekstra Bladets ’Live med eb.dk’ er med Barbara Moleko fredag den 22. maj kl. 20

Den 29. maj giver The Dropkick Murphys koncert i den mennesketomme Fenway Park i Boston, og Bruce Springsteen er med som gæst. Koncerten bliver vist på Dropkick Murphys FacebookYouTube og Twitter-kontoer og begynder klokken 8 om morgenen dansk tid.

 

Rock/jazz/pop/country/folk/etc.

Danske kunstnere

Nogle af de første hjemmekoncerter var ’Coronakoncerter.dk’, hvor en række danske navne fra den 12.marts gik online, bl.a. indiebandet Knægt og Lydmor - og en hel time med Peter Sommer. Hele seancen foregik hjemme ved idémanden bag Coronakoncerter, den 24-årige kontrabassist Mathæus Bech, og koncerterne blev streamet live fra hans egen dagligstue. Blandt de mere usædvanlige var koncerten, hvor Jesper Binzer fra DAD sammen med cellisten Josefine Opsahl akkompagnerede mezzosopranen Andrea Pellegrini. Den sidste koncert blev holdt den 21.april.
Se oversigten over de 29 koncerter her.
Lydmor har så ikke ladet sig nøjes med det. På sin Facebook-side streamede hun løbende en række hjemmeoptagelser, hun kaldte ’Isolation survival’. Den seneste den 8. maj.

Ekstra Bladet bød ligeledes ind med en række karantæne-koncerter under navnet ’Live med eb.dk’
Men hvis du ikke nåede at se koncerterne fra Dizzy Miss Lizzys øvelokale (20. marts), The Sandmen live i Sun studierne på Nørrebro (27. marts), Mads Langer fra den tomme KB Hal (3. april), hjemmekoncerten med Aura (5. april), koncerten med Annika Aakjær (10. april), Marshall Cecil live fra Pakhus 11  (17. april) eller Carpark North på plænen i den tomme Parken (1. maj), så er det bare ærgerligt – for nu har EB taget dem ned igen.
Til gengæld er det - i skrivende stund – stadig muligt at se Jung i den lukkede Langelinie Pavillon (8. april), Steen Jørgensen fra Sort Sol nede i Cisternerne i Søndermarken (24. april) og Scarlet Pleasure i Arken (8. maj). Men se dem NU, inden EB også slukker for strømmen på dem.
Marshall Cecil kan dog stadig ses i en livestream på deres egen Facebook-side fra 13. marts.

I jazz-afdelingen er Jazzkollektivet (et fællesskab af nogle nordens dygtigste unge jazztalenter, grundlagt i 2016) på banen med konceptet 'Smittefri Jazzklub', hvor koncerterne bliver streamet direkte fra musikernes egne stuer, og hvor du også kan ønske sange til sætlisten. Foreløbigt har der været koncerter med Frederik Flach og Julie Krogsbøll (20. marts), Asger Søgaard (22. marts), Sofie McQueen og Rasmus Elhøj (25. marts), Nada Dayeh og Asger Søgaard (5. april) og Frederik Flach (12. april) - og efter en lille pause Asger Søgaard (guitar) og Martin Lund (bas) (26. april)
Følg med i programmet på Facebooksiden.

Niels Lan Doky har været meget flittig med at udsende ugentlige optagelser. Find dem her på hans Facebook.

Jyllands-Posten bragte mandag den 4. maj et indslag, hvor jazzsangerinden Sinne Eeg akkompaneret af Jacob Christoffersen. i anledning af 75-året for Danmark befrielse gav frihedskoncert. 

Men der er meget mere dansk jazz. Følg med her på siden Baggårdsjazz.

Det internationale community-udspil 'Stay Home Sessions' har også vist en koncert med  Mads Langer (21 marts). Der har desuden været endnu en dansker på spil: det danske pop-stjerneskud Soleima (28. marts)
Lukas Graham har derimod knyttet sig til det fælles internationale tag #togetherathome (31. marts) og har desuden haft en hjemmevideo på magasinet Billboards side.

Det københavnske management og bookingbureau Wontune afholdt den 25. marts 'Stay-Home Festival’, en virtuel heldagesfestival med 11 nye talenter fra den danske musik- og dj-scene. De enkelte kunstnere optrådte via deres egen Instagram-side, hvor man kan finde indslagene. Det var Waqas fra Outlandish / Zac WilliamsAra NoirDJ John VincentElisa LamaEsben MunkJosie Amadonna / Nadia Mimi / Pato Siebenhaar / og YUKKA.
Succesen blev gentaget den 29. april med indslag fra de deltagende kunstneres egne facebook-sider, så find indslagene her: Esben Munk / DJ Phiona / Kenneth Dahl Knudsen / Kuku_Agami / Elijah Okello / Marcus.wav / DJ John Vincent x KAKA DK / Filuka / Astrid Engberg (dj set) / DJ Ras Money (Raske Penge, dj set) / og Ed. DK.  
For fremtidige indslag følg med her.

Mike Andersen Band har som så mange andre også måttet aflyse en turné, og Mike leverer som trøst en akustisk en-mands-version af sin nye sang "Next Time You Call" (4. april).

Lokalt: 
Vejle-bandet Wanted spillede 24. april hjemmekoncert. Se den halve times indslag på deres Facebook.
 

Udenlandske kunstnere

World Health Organization er gået ud med musik under temaet 'Global Citizen' og det har en meget lang række kunstnere støttet op om. De har uploadet hjemmevideoer under tagget #togetherathome.
Det er bl.a. et navn som John Legend (og hans kone Chrissy Teigen, der tilsyneladende lige er kommet ud af badet) (18. marts), JoJo, Rod og Ruby StewartWyclef JeanZiggy MarleyGloria Gaynor, Chris Martin fra Coldplay og mange flere.
Se hele den omfattende oversigt med kendte og ukendte kunstnere her på youtube.
Natten mellem 18. april og 19. april gik World Health Organizations store støttekoncert 'One World : Together At Home' så i luften, med koncerter hjemme fra bl.a. Lady Gaga, Alanis Morissette, Andrea Bocelli, Billie Eilish, Billie Joe Armstrong fra Green Day, Burna Boy, Chris Martin, David Beckham, Eddie Vedder, Elton John, FINNEAS, Idris og Sabrina Elba, J Balvin, John Legend, Kacey Musgraves, Keith Urban, Kerry Washington, Lang Lang, Lizzo, Maluma, Paul McCartney, Priyanka Chopra Jonas, Shah Rukh Khan, og Stevie Wonder. 
Koncerten blev vist live på TV2 og TV2 Play - og BBC One og svenske SVT viste det fulde show dagen efter. Nåede du det ikke, ligger det 2 timer lange show her på Facebook, og der er uddrag på Global Citizen-youtubekanalen.

'iHeart Living Room Concert For America' blev livestreamed på TV-stationen Fox den 29. marts. Den 12 timer lange virtuelle koncert indeholdt optrædender af Billie EilishAlicia Keys, Dave Grohl, Tim McGraw, Green Day's Billie Joe Armstrong, Sam Smith og Mariah Carey. Dele af koncerten er stadig tilgængelig på YouTube (noget af det dog kun i små klip).

'Rice Up New York!', en støttekoncert for COVID-19 ramte i New York blev streamet på CNBC den 11. maj. Se klip fra koncerten med Bon Jovi, Billy Joel, Mariah Carey og Sting på youtube.

Los Angeles afholdt en lignende koncert den 25. april med Carole King, Smokey Robinson, Rick Springfield, Paul Rodgers, Jeff Bridges, Joe Bonamassa, Lisa Loeb, Melissa Manchester, Alan Parsons  og mange flere. Arkiv-videoen er ikke lagt op endnu, men vil komme her.

Austins Luck Reunion festival 2020 blev den første aflyste musikfestival, der gik live på nettet. Dele af den -- med Willie Nelson og han sønner - kan stadig ses på YouTube. Lukas Nelson opdaterer løbende sin profil med nye indslag.
I country-afdelingen har Garth Brooks også været på spil.

I jazz-afdelingen blev der onsdag den 15. april afholdt 'Worldwide Concert for our Culture: 2020 Jazz at Lincoln Center Gala' med Baqir Abbas, Brussels Jazz Orchestra, Cécile McLorin Salvant og Sullivan Fortner, Chano Dominguez, Chucho Valdés, Dianne Reeves, Hamilton de Holanda, Igor Butman, Makoto Ozone, Nduduzo Makhathini, Richard Galliano, Stefano DiBattista og WDR Big Band. Gense den halvanden time lange koncert her.

Covid-19 Fundraiser-projektet ‘Light In The Attic’ (et initiativ taget af Light In The Attic Records) har mixet en lang række kunstnere i to timer lang gang hjemmevideo – det er folk som bl.a. Jarvis Cocker, Devendra Banhart, Julie Byrne, Jim James fra My Morning Jacket, Michael Chapman ... og mange flere (3. april) 

Der er så også den aflyste Eurovison Song Contest 2020, der har skabt et forum med 'Eurovision Home Concerts'. Her optræder tidligere års deltagere. Både Episode 1,  Episode 2 Episode 3 og Episode 4, Episode 5 og Episode 6 er nu i luften - og på deres Facebook er der så også masser af de gamle shows i fuld udstrækning.

MTV har tilføjet 'Unplugged At Home' til sine Unplugged-videoer. Her kan man bl.a. være med hjemme hos ShaggyJewelWyclef Jean og JoJo.
Se hele oversigten her.

Magasinet Rolling Stone lancerede den 18. marts et ny IGTV-serie med titlen ’In My Room’.
Her kan du bl.a. være med hjemme hos Lucinda WiliamsJim James fra My Morning Jacket, Nick LoweMarcus King, Steve Earle, Graham Nash, John Fogerty, Angelique Kidjo, Brian WilsonJoan Jett, Sting, Shaggy (med Sting) og Jesse Colin Young fra The Youngbloods.
Se resten af oversigten her.

'Saturday Night Live' har åbnet for 'SNL At Home'-programmer, hvor der bl.a. har været indslag fra Drake (12. april) , Chris Martin fra Coldplay (med Bob Dylans 'Shelter from the storm' (12. april), Miley Cyrus med et cover af Pink Floyds 'Wish you were here' (25. april) og Boyz II Men ft. Babyface (10. maj)

Hjemmesiden for medieorganisationen NPR (National Public Radio) har omdøbt deres 'Tiny Desk'-videoer til 'Tiny (Home) Desk'. Her har bl.a. Tariq Trotter, aka Black Thoughts fra The Roots, og John Fogerty & family givet koncert. De kører så også deres sædvanlige 'Video Live Sessions', senest med Drive By Truckers.
Se mere under 'Tiny Desk' og resten af deres program på hovedsiden.

Royal Albert Hall i London vil også være med. De kickstartede deres hjemmekoncerter torsdag den 9. april med Rufus Wainwright og flere andre er siden kommet til.
Se programmet på deres Twitter.
Men i øvrigt har Rufus Wainwright daglige indslag på sin Facebook.

Den regionale tv-station i New York, News 12 har også valgt at hoste en række ’social media concerts’. Se oversigten her.
De har bl.a. haft Darlene Love, der optrådte torsdag den 23. april. 
Torsdag den 9. april var vi hjemme hos Richie Blackmore og Candice Night, Blackmore’s Night.
Blackmore og Night har allerede tidligere lavet to karantæne-koncerter (hhv. den 28. og 29. marts) på deres fb, hvor de spiller både egne numre og gamle evergreens.  

Det internationale DJ-miljø holder til på BoilerRoom, hvor overskriften pt. er ”Streaming from home”.
Her kan du bl.a. se navne som Four Tet.

Det amerikanske musikernetværk  JamBase giver ligeledes  løbende deres bud på hjemmekoncerter.
Se oversigten over kommende events og replay af ældre koncerter her.

John Mayer har givet flere 'Current Mood'-specials. Se dem her.

Manchester-bandet Elbow spiller sammen og hver for sig på deres Facebook-side

Det samme gør Joe Satriani og hans band.

Neil Sedaka leverer dagligt sit musikalske bidrag på sin Facebook-side.

Ben Gibbard fra Death Cab for Cutie leverer også et dagligt indslag.

The BellRays har givet en hel række af hjemmekoncerter - 14. april / 16. april / 28. april / 30. april / 5. maj / 7. maj og 12. maj.

Post Malones spillede fredag den 24. april en timelang Nirvana tribute på Facebook.

Steve Wynn har leveret et 'all-Dream Syndicate set' på sin fb den 9. april, og vendte tilbage med flere indslag den 14. april og den 11. maj.

Pink var tidligt ude med en lille koncert på Instagram, hun kaldte 'Slash piano lessons' den 17. marts. Anden del kom den 15. april.

Keith Urban var også på sin Instagram-profil den 17. marts. Men find selv flere små indslag her.

James Blake brugte ligeledes sin Instagram-profil til hjemmekoncerter, både den 25. marts og den 26. marts.

Billie Eilish og Finneas optrådte hjemme den 6. maj.

Anna Tivel, amerikansk singer-songwriter fra Portland, Oregon, har sendt denne fine livestream (6. april) på sin fb, hvor hun spiller sammen med Jeffrey Martin (der efter planen skulle spille på Tønder i år.)
Hvis du vil høre mere, har parret flere streams på Jeffrey Martins fb.

Men ellers er det også stadíg muligt at se og høre Neil Youngs helt egne hjemmevideoer på hans Archive-site, under overskriften ’Fireside Sessions’. Bad luck, hvis du ikke nåede de tre første, men han har endnu ikke taget nr. 4 ned, så skynd dig ind og se den, mens den er der.

I den interaktive afdeling tilbyder det engelske anarko-punkband Crass, at du kan downloade ’Feeding Of The Five Thousand’, remixe det og sende det tilbage. Så bliver det bedste remix belønnet med en 12-tommer vinyludgivelse af dit remix - lige nu med arbejdstitlen ’More Tea, Vicar’  - og du får lov til at bestemme, hvilket velgørende formål overskuddet for 12-tommer singlen skal gå til.
 

Klassisk musik

ARTE bringer løbende en perlerække af klassiske 'Hope@Home' concerts.

Jerusalem Symphony Orchestra har ligeledes et kontinuerligt program online.

Andrea Bocelli gav koncert i den tomme domkirke i Milano den 12. april.

Lang Lang har været en del af NPRs 'Tiny (Home) Desk'-videoer, og han fremfører Chopins Nocturne nr. 20 i cis-mol (17. april)

Violinisten Isabelle Faust live-streamede Bach fra  Leipzigs Thomaskirch den 5. april. Hele den timelange koncert kan ses gratis på Arte.tv indtil den 4. juli.

Medlemmer af Dortmunder Filharmonikerne har lavet en række hjemmekoncerter, og du finder en oversigt her, øverst på Theater Dortmunds Facebookside.

New Yorks Metropolitan Opera streamer lige nu tidligere produktioner – og der komme hele tiden nye på, for hver opera er kun online i 23 timer, før der kommer en ny.  Se med på deres hjemmeside.

Bayerische Staatsoper livestreamer en kammerkoncert hver mandag aften. Tjek hvad der på programmet lige nu.

Amsterdams Concertgebouw Orkester tilbyder også en lang række tidligere koncerter, inddelt efter komponist og dirigent, og der er også en del fine dokumentarudsendelser at se på deres site.

London Filharmonikerne har lanceret lpo.org.uk/lponline, bl.a. med et indslag, hvor Anne-Sophie Mutter (iført ansigtsmaske) og hendes kolleger er placeret i hvert deres hjem, mens de spiller et uddrag af Beethovens kvartet for strygere nr. 10, 'Harfenquartett'.

Er du mere til at lære noget om et symfoniorkesters instrumenter og musik, så kan både du og dine børn følge en lang række spændende videoer med musikerne fra Copenhagen Phil.