Indtalt efter tonen: Corona-fortællinger fra Vejle Kommune

Lyt til fjerde afsnit i podcast-serien 'Indtalt efter tonen'

Du er borgmester i en kommune, der skal lukkes ned, imens du ser skrækscenarier udspille sig rundt omkring i verden. Du finder som chef for uddannelsesområdet ud af, at den nye virkelighed betyder færre konflikter og bedre tid til fordybelse i skolerne og daginstitutionerne. Du har som arkivar beskæftiget dig med pandemier gennem tiden, og historien kommer pludselig tæt på, da spredningen af COVID-19 begynder at ligne en smittemæssig 'perfect storm'.

I fjerde afsnit af vores podcast-serie 'Indtalt efter tonen' kan du høre en række borgere fra Vejle Kommune fortælle deres historier om livet under corona.

Find afsnittet i din foretrukne podcast-app eller på https://www.vejle.dk/borger/vaer-aktiv/oplevelser-og-kultur/podcast-indtalt-efter-tonen/

Du er stadig velkommen til at ringe ind på 76 81 30 33 og fortælle din historie.


Podcast-serien kører over fire afsnit, der udkommer en gang om ugen.
Indtalt efter tonen er redigeret og speaket af Søren Prehn.
Redaktionen består af Emilie Husted, Emil Eggert Scherrebeck og Søren Prehn
Læs mere på Vejle Kommunes hjemmeside