Filmstribens pointsystem logo

Ny lånemodel på Filmstriben

Pr. 1. juni er der indført et pointsystem på Filmstriben for lån af film hjemmefra.

I stedet for, at du hver måned kan se et bestemt antal film, så har du fremover et antal point at gøre godt med. Det er en fordel for dig, der godt kan lide at se kort- og dokumentarfilm.

Nyt pointsystem

I det nye pointsystem får du 30 point til rådighed i måneden, i stedet for de 10 lån du har i dag. Hver film tildeles en værdi mellem 1 og 4 point, og du bestemmer selv hvordan du vil bruge dine point.
Så nu kan du i en måned f.eks. låne 30 korte børnefilm (under 15 minutter), 15 dokumentarfilm (under 30 minutter), 10 lange dokumentarfilm eller 7 spillefilm. 

Filmene er nemlig inddelt i 4 pointkategorier:

  • Film og udvalgte dokumentarfilm med almindelig spillefilmslængde : 4 point
  • Dokumentarfilm over 30 minutter: 3 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 30 minutter: 2 point
  • Kort-, dokumentar- og animationsfilm op til 15 minutter: 1 point

På Filmstriben.dk kan du altid se, hvor mange point du skal bruge, for at se en bestemt film, og du kan løbende følge med i, hvor mange point du har tilbage den pågældende måned. Ubrugte point kan ikke overføres til næste måned. Vi håber, at du får endnu mere glæde af Filmstriben med det nye system.

God fornøjelse på Filmstriben!