Fastelavn

Fastelavn er mit navn

08.02.18
Hvorfor holder vi egentlig Fastelavn, og hvilke traditioner følger med.

Hvad er fastelavn?

Fastelavn stammer fra den katolske tid i Danmark. Inden påske skulle man faste i 40 dage, og fastelavnen var en fest, som blev holdt inden man gik ind til den strenge tid uden fx kød, fed mad og lækkerier.

Selvom fasten tabte meget af sin betydning efter reformationen i 1536, blev fastelavnsfesten ved med at eksistere.

Fastelavn kommer fra tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften", dvs. aftenen før fasten trådte i kraft. Inden fasten gjaldt det om at smovse i nogle af de fede og lækre ting, som ikke ville komme på bordet i de næste 40 dage. Et andet dansk ord for festen var "faste-lag".

I praksis var det nu ikke kun aftenen inden fasten, at det gik løs. Der blev festet og spist i flere dage inden.

I sydeuropa hedder den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "farvel kød" på latin og "carne levare" at "fjerne køddet" på italiensk. Begge dele kan være en del af ophavet til ordet "karneval".

Fastelavnsboller

I fastetiden stod menuen på groft brød, fisk og lignende.

Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Fastelavnsboller, strutter, firknopper og kringler.

Vor tids fastelavnsboller kan være lavet af wienerbrødsdej og fyldt med fx flødeskum og creme, eller de kan være bagt af gærdej og indeholde fx vaniljecreme. I 1600-tallets Tyskland havde man "heisswecken" - en slags varme, runde boller - og fastelavnsbollerne stammer muligvis derfra. I hvert fald er den sønderjyske betegnelse "Hedvig" for fastelavnsbolle sandsynligvis udsprunget af den tyske betegnelse.

I 1700- og 1800-tallets Danmark kunne man købe hvedeboller, eller "hvedekager" hos bagere og kagekoner. Særligt fede og lækre blev de, hvis man blandede krummen op med smør, eller udblødte bollen i lun mælk.

Fastelavnsbagværket behøvede ikke at have form som boller. Man kunne forme såkaldte "firknopper" ved at sætte fire små boller sammen, eller lave "strutter", der nærmest var korsformede. Fastelavnskringler var en anden mulighed. De blev lavet af mel, vand, salt og kommen. Inden bagningen blev dejen kogt, og derfor kunne de færdig kringler holde sig meget længe.

Op til fasten gjaldt det om at spise fedt, lækket og få meget kød. Disse madtraditioner spejler sig i fastelavnsdagenes navne: Søndagen kaldtes "flæske-søndag" og nogle kilder hævder, at alle dagene lige op til fastelavn kaldtes for "flæskedagene". Spiste man ikke masser af flæsk i denne tis, risikerede man at få ondt i ryggen i det kommende år.

Tirsdagen blev "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Hvidt stammer især fra de mælkespiser, som var populære op til fasten. Det kunne fx være bollemælk, varm mælk eller æggesøbe med hvedeboller til. Bollemælk er en gammel, dansk hvor mel- eller brødboller serveres i varm mælk, drysset med sukker og evt. kanel.

Slå katten af tønden

I 1508 fremgår det af dronning Christines regnskaber, at hun giver en "pebling" en knippel til at "drage i fastelavn med". Måske har han skullet slå katten af tønden? Hvis dét var tilfældet, har vi kendt til tøndeslagning i Danmark fra begyndelsen af 1500-tallet.

Det er ikke kun i Danmark, at vi slår katten af tønden. Skikken er også kendt fra det vestlige Skåne, Holland og England. Herhjemme der en levende kat i tønden helt frem til 1800-tallet. At katten blev "slået af" tønden betød helt konkret, at tønden blev slået i stykker, og at den skrækslagne kat slap fri og flygtede. Når først de var ude af tønden, fik danske katte som regel lov at løbe væk. I fx Tyskland havde man derimod"katzenschlagen", hvor en kat blev slået ihjel og begravet, måske på marken, som derved blev værnet imod ondskab og uheld.

I folketroen var katten et lidt "mistænkeligt" dyr, der var forbundet med det onde. Ved tøndeslagningen blev katten - og dermed det onde - jaget væk. Efterhånden gik man over til at have en kattefigur, fx lavet af gamle klude eller lignende.

Den karl, der slog katten ud af tønden blev "kattekonge" og kunne vælge sig en dronning blandt pigerne. Der var meget prestige forbundet med at blive kattekonge, og på Amager fik han endda skattefrihed i det kommende år.

Fastelavnsris

I dag er fastelavnsris børnetradition, og som sådan har det været kendt i hvert fald siden slutningen af 1800-tallet. Man kunne pynte selv, men efterhånden blev det også muligt at købe færdigpyntede ris i butikkerne.  De kunne fx havebånd i forskellige farver, blomster lavet af papir.

Til pynten hørte også en kattefigur eller fx en stork med et svøbelsesbarn i næbbet. Storken, der kommer med de små børn, er et symbol på frugtbarhed, og hænger på denne måde godt sammen med foråret, hvor altid spirer. Fra slutningen af 1800-tallet findes også ris, der står på en slags fod, og ser ud som om de mest er til pynt.

De købte fastelavnsris har dog en noget længere historie. De har kunnet købes siden 1700-årene. Fx annonceredes der 1. marts 1791 i Adresseavisen med "så smukke fastelavnsris som fåes kan". Dem kunne man købe i Vimmelskaftet til forskellige pris, der gik helt op til 1 rigsdaler.

I Tyskland kan fastelavnsriset kan spores tilbage til 1700-tallet. Én af de første gange riset omtales på tryk, tryk er i "Frauenzimmerlexikon", som udkom i Leipzig 1715. Her kan man læse om, hvordan de unge "byder hinanden godmorgen" ved at rise og drysse hinanden med aske.

I 1700-tallets Danmark kendte man også til skikken med at "rise hinanden op". At "rise op" foregik ved, at især de unge karle og piger listede ind til deres kammerater og slog på dem for at få dem op. At rise er også en drilleskik, for det gjaldt selvfølgelig om at komme først op, så man kunne rise de andre. På et dansk træsnit fra 1700-tallets slutning ser man fx hvordan en kvinde riser en mand op. Hun truer ham med, at han må til lommerne hvis det ikke skal gå ud over hans "skind", og han indvilger i at give boller med kaffe, sukker og fløde til.

Riset er et symbol på frugtbarhed. Umiddelbart ser det tørt og goldt ud, men med vand og varme kan man få små, grønne blade til at spire frem. Ved at rise kunne man måske "overføre" noget af risets frugtbarhed og kraft til den, som det gik ud over. 

 

Tags