Frode tager en fridag

12.02.20
Frode Får og resten af flokken, sørger for vinterferiehygge for hele familien.

Nick Park og Aardman Studios, som er mestre i stopmotion animation, (Walter og Trofast mv.) har lavet to film i spillefilmslængde, baseret på serien om Shaun the Sheep, eller F for Får på dansk. Den seneste, Fårmageddon har netop været i biografen - men hvorfor ikke starte med den første, som bare hedder F for Får Filmen.  

Frode Får, som både er opfindsom og initiativrig, trænger gevaldigt til en fridag fra den daglige trummerum på bondegården, Mossy Farm. Men Frodes pjækkeplaner udvikler sig noget uheldigt. Landmanden Hr. X ender i storbyen med hukommelsestab og den trofaste vovse Bitzer, bliver taget til fange af en dyrefanger. Men i mødet mellem landet og storbyen, opstår der også overraskende og innovative øjeblikke: Hr. Xs fåreklipningsevner finder en succesfuld ny anvendelse i storbyen - men så siger vi heller ikke mere...

Det er hjertelig og humoristisk underholding - og så slipper man samtidig for at vælge mellem dansk tale eller undertekster, for der bliver mumlet og bræget, så det står lysende klart for alle.

I kan låne filmen her på biblioteket - eller på Filmstriben.

God ferie!

Materialer