Billede af temaer i magasinet Nettets vildveje

Nettets vildveje

01.08.19
Nettets vildveje – om løgn, manipulation og propaganda online. Nettet er fuld af vildveje, som i yderste konsekvens kan drage et ungt menneske mod ekstremistiske holdninger og handlinger. Nyt online magasin kaster lys over internettets skyggesider.

Nettets vildveje – om løgn, manipulation og propaganda online” er et nyt audiovisuelt magasin komponeret af film, lyd, billeder og tekst.

Magasinet belyser begreber, processer og virkemidler, der kan understøtte og opildne til ekstremistiske, kriminelle eller demokratiundergravende ytringer og adfærd.

Målet med Nettets vildveje er at skærpe læserens refleksion og kritiske stillingtagen til det de møder på nettet, fordi digitalt dannede voksne har større forståelse for og mod til at håndtere, hvordan de kan hjælpe og vejlede de unge på nettet. I publikationen kan man fordybe sig i film, podcasts og tekst, der belyser bl.a.

  • Grooming, sårbarhed og radikalisering
  • Hatespeech, ytringsfrihed og straffeloven
  • Fake news, misinformation, troldehære og bot-nets
  • Algoritmer, digitale fodspor og ekkokamre

Nettets vildveje er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme. Udgivelsen er blevet til i regi af @lliancen med støtte fra Nordisk Ministerråd og TrygFonden.

Kilde: Medierådets infoside om magasinet.

Læs mere: på temasiden for magasinet

Læs magasinet: Online her.

Materialer