Billede af appen Biblioteket

Ny opdatering til appen Biblioteket

Du kan nu hente den nyeste version af biblioteksappen i App Store og Google Play Store. Så kan du bl.a. holde styr på din læsning med den nye lånehistorik.

Den nye version indeholder mulighed for, at du kan se dine tidligere lån i 'Lånehistorik'. Samtidig kan det, du søger på, give dig mulighed for at få tilbudt ’Noget der ligner’-anbefalinger.

Hvis du ønsker at få adgang til disse to funktioner, skal du først acceptere at der bliver opsamlet data om dig i 'Privatlivspolitik' . Du bliver automatisk bedt om at tage stilling til denne opdatering af privatlivspolitikken, når du logger ind.

Når du har givet tilladelse til opsamling af data, vil dine lån fremover blive samlet på en liste på fanen 'Lånehistorik' inde under “Min side”, så du kan se tilbage på dine tidligere læseoplevelser.
Bemærk at det kun er muligt at se tidligere lån, oprettet efter den dato du afgav din tilladelse. Du har dog mulighed for manuelt at tilføje materialer til din lånerhistorik - find materialet i app'en og klik på de tre prikker øverste i højre hjørne.

Ud fra dine tidligere lån, vil der også automatisk blive genereret ’Noget der ligner’-anbefalinger, som kan ses under værkvisningen. Anbefalingerne er stadig i ’beta’, og der arbejdes fortsat på at forbedre kvaliteten af disse anbefalinger. 

Med den nye version af appen får du desuden en forbedret visning af nyheder og arrangementer. 

De nye funktioner i appen Biblioteket


Hent appen i App Store

Hent appen i Google Play Store