Stort bogsalg i august

22.07.20
Mandag den 3. august kl. 10.00 skyder vi sommerens store bogsalg i gang og sælger ud af vores kasserede bøger på alle fem biblioteker. Vi har fået ryddet godt ud på hylderne under nedlukningen og i sommerferien, så du har masser af muligheder for at gøre et godt kup.

Vi har igen haft travlt med at "trimme" vores samlinger, så vi kan få plads til alt det nye, der kommer ind.

Det betyder, at du nu igen har chancen for at købe en masse spændende bøger for både børn og voksne, lydbøger, cd'er, lp'er og tidsskrifter til spotpriser, når vi sælger ud af alle de kasserede materialer.

Denne gang har vi især en masse skønlitteratur for voksne, bl.a. krimier og spændingsromaner, at vælge imellem, men også en del biografier og noder. Kig forbi dit lokale bibliotek og se udvalget.

Bogsalget starter mandag den 3. august kl. 10.00 og løber frem til og med onsdag den 12. august.

I Børkop, Egtved, Give og Jelling kan du handle i hele den selvbetjente åbningstid. I Vejle foregår bogsalget i salen og kun i den betjente åbningstid (mandag- fredag 10-18, lørdag 10-14).

Vi foretrækker, at du betaler med MobilePay, men du har også mulighed for at betale med kontanter ved henvendelse til personalet.

Priser

  • Bøger, lydbøger, LP'er og CD'er: 10 kr. stk. - 15 for 100 kr.
  • Magasiner: 2 kr. stk. - 8 for 10 kr.

Fra fredag den 7. august bliver det endnu billigere. Her sætter sluspurten ind, hvor du kan fylde en hel bibliotekspose for kun 50 kr. - hvis du tør vente så længe!

Kom og gør et godt bogkup.

Tags