SYSTEMDIGTNING i epoken for frie vers

20.09.18
En voksende del af den litteratur som udkommer i dag, leger med formen, men kun de færreste gør det systematisk. Det får mig til at spørge, hvor er systemdigtningen?

Systemdigtning blev begrensliggjort sidst i tresserne af litteraturkritikeren Steffen Hejlskov Larsen. Det er udelukkende et dansk begreb, men den systemiske litteratur er langt fra kun at være et dansk fænomen. Metrikken og især den europæiske avantgarde går forud for systemdigtningen, og den mest kendte skole er den franske forfattergruppe Oulipo (Ouvroir de littérature potentielle), hvis litteratur opstår på baggrund af skriveregler. 

I dansk konktekst er systemdigtning et paraplybegreb, der dækker over digte skrevet på baggrund af et system, der definerer digtets form inden det er skrevet. Systemdigtningens eneste hovedværk på dansk er Hejlskov Larsens punktumagtige værk fra 1971 Systemdigtningen - modernismens tredje fase. Inger Christensen, Svend Åge Madsen, Per Højholt og Hans-Jørgen Nielsen er alle nævnt, men fx finder man ikke Klaus Høeck i registret, og det ligner en fejltagelse - Høeck skrev systemisk allerede fra debuten Yggdrasil i 1966 og gør det iøvrigt stadig. 

I dag er den mest markante repræsentant for systemdigtningen den stadigt produktive Klaus Høeck og reaktualiserede men afdøde Inger Christensen. Andre stemmer som Martin Larsen, Birgitte Krogsbøl og Rasmus Nikolajsen har også taget systematikken til sig. Martin Larsen låner metrodigtets system af oulipisten Jacques Jouet ("Regel. nr. 1: Der må ikke skrives/mens toget kører/.../Regel nr. 2: Der må ikke tænkes/mens toget holder stille"), men skriver også sonetter. Birgitte Krogsbøl kortlægger verden gennem staveregler og ordlege (fx "dyr med næb ordnet efter antal vinger"). Rasmus Nikolajsen har fundet sit eget system med 8x8=64 stavelser i hver digt, som han mere eller mindre har forfinet siden debuten. 

NÅR systemdigtning optræder hos de helt unge, så kan det se ud som fx hos Frederik Sand Madsen, hvis sonetkrans (publiceret i Slagtryk - tidsskrift for lyrik og kortprosaFor jeg har det så mageligt i stuen er et remix af den klassiske sonet, rullende dekonstrueret. Han overholder reglen om første linjes genkomst i sidste sonet samt sidste linjes genkomst i en sonet som den første i næste sonet. Rimene og rytmen er kastet ud til fordel for nye principper om bl.a. gentagelse.

Eller i en facebookopdatering af digteren Christien Dalgas. I det opslag, som Poesitilsynet har sakset til deres nyhedsbrev over, lader han sommerfuglene i Inger Christensens Sommerfugledalen styre digtets gang.  

Steffen Hejlskov Larsen forklarede i 1971 systemdigtningens metode som en genre, der "ved hjælp af et nyt sprog vil finde nye verdener". Og selvom den traditionsfrie og grænseløse tid, vi pt. befinder os I, gang på gang stiller eksempler op, der udfordrer grænserne for denne verden, så har systemdigtningen sin egen regelrette, charmerende og stædige måde at lede efter nye verdener på. 

Teksten er tidligere bragt i en lignende version på Slagtryk.dk