Den tyske Kraftwerk-medstifter Florian Schneider 1947-2020

07.05.20
Med ikoniske udgivelser som Autobahn (1974) og Trans-Europe Express (1977) er Kraftwerk blandt mange opfattet som pionererne inden for den elektroniske musik.

Den tyske musiker, Florian Schneider, døde i går i en alder af 73. Schneider er mest kendt for at være medstifter af det tyske elektroniske kultband Kraftwerk.

Schneider stiftede Kraftwerk i 1970 sammen med sin tyske studiekammerat, Ralf Hütter. Sammen studerede de klassisk musik.

Det var dog den elektroniske ’robot pop’ de blev berømte for, og som sidenhen har inspireret generationer af synthesizer kunstnere, foruden at have haft stor betydning for hiphop, techno og 1980’ernes popmusik og electronica. Det blev til i alt 10 studiealbums.

Flere store musikstjerner har gennem tiden hyldet Kraftwerk som inpirationskilde. Det gælder bl.a. David Bowie, hvis album Heroes fra 1977 indeholder det instrumentale nummer V-2 Schneider, der er opkaldt efter Florian Schneider.

Schneider optrådte sidste gang med Kraftwerk i 2006. I 2008 forlod han endegyldigt gruppen. Kraftwerk er stadig aktive som kvartet med Ralf Hütter i front.

Måske var du én af de heldige, der oplevede Kraftwerk, da de gæstede Danmark i 2018.

 

Materialer