Sommerfoto med tæppe på badestrand
Foto: S'well / Unsplash

Ferie? Sæt dine reserveringer på pause

Undgå at miste din plads i køen til de efterspurgte bøger. Det er hurtigt og nemt!

Du kender det sikkert: du nyder ferien og ser frem til et par uger langt væk fra hjemmet. Så tikker der en sms ind: Den bog, som du har ventet med længsel på, er kommet hjem og står nu klar til afhentning… de næste syv dage. Ikke nemt, hvis du soler dig i sommerhuset de næste 14 dage, vel?

Behold din plads i reserveringskøen

Hvis du sætter dine reserveringer på pause, mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret, i den periode du er fraværende. Det vil sige, at hvis du står som nummer 1 på listen over reserveringer til et bestemt materiale, bliver du stående der, indtil du er vel hjemme igen. Først dér, bliver bogen taget fra til afhentning til dig. Du bibeholder altså din plads i reserveringskøen og rykker ikke længere ned.

Sådan gør du:
Du kan selv sætte reserveringerne på pause via hjemmesiden.

  •     Log ind med dit cpr.nummer/lånernummer og din pinkode
  •     Klik på "Mine sider"
  •     Klik  på "Brugerprofil"
  •     Udfyld start- og slutdato i felterne "Reserveringer på pause"
  •     Klik "Gem"  

OBS! Dette gælder desværre ikke fjernlån (dvs. materialer bestilt hjem fra andre biblioteker). Hvis biblioteket modtager fjernlån til dig i ferieperioden, bliver de derfor sendt retur, og du skal bestille igen.

Rigtig god sommer!