Billede af reserveringshylde

Nu kan du igen reservere og hente

06.05.20
Som det første skridt i en gradvis genåbning af biblioteket har vi nu lukket op for, at du igen kan reservere og bestille bøger, film, spil og meget mere via hjemmesiden og app'en.

Fra mandag den 11. maj vil hovedbiblioteket i Vejle også åbne for afhentning af de bestilte materialer. Du vil få besked via mail eller sms, når du kan hente dine materialer, som du plejer. Du kan først hente dine reserveringer, når du har modtaget en  besked med et afhentningsnummer.

Du skal nok forvente en lidt længere ekspeditionstid end normalt, og det er ikke sikkert, at du kan hente dine bestillinger allerede på første åbningsdag, da vi starter med en meget begrænset åbningstid for at undgå smittespredning.

Hvis du normalt henter dine reservering i Børkop, Egtved, Give, Jelling eller i biblioteksbussen, og gerne vil kunne hente dine materialer så hurtigt som muligt, skal du lige selv ændre afhentningstedet til Vejle, når du reserverer.

Afhentning af reserveringer kan ske i tidsrummet:
Mandag, onsdag og fredag kl. 12-15
Tirsdag og torsdag kl: 14-17

Betjeningen foregår fra to åbne vinduer - til højre for hovedindgangen. 
Vær opmærksom på, at åbningstiderne kun for afhentning af reserveringer. Det vil ikke være muligt at komme ind på biblioteket.

Har du "gamle" reserveringer, som du ikke nåede at hente inden nedlukningen, så kan de også hentes nu. De gamle afhentningsnumre gælder stadig.

Bestillinger fra andre biblioteker
Du kan endnu ikke bestille bøger hjem fra andre biblioteker, men bibliotek.dk lukker op for bestillinger igen fra mandag den 18. maj.
 
Hjælp os med at komme godt i gang 
Har du gamle reserveringer, som du ikke længere skal bruge? Så må du meget gerne slette dem, så kan vi få ryddet lidt op, inden vi går i gang :-)
Det gælder både de reserveringer, som har stået klar til afhentning siden nedlukningen og dem, som stadig står i kø på din konto.
 
Ingen afleveringer endnu
Vi er klar over, at mange af jer har bøger og andre materialer liggende derhjemme, som I gerne vil aflevere. 
Vi er endnu ikke helt klar til at tage imod afleveringer, men vil løbende informere om nye tiltag, så hold øje med hjemmesiden.
Bøder og gebyrer vil fortsat være suspenderet.
 
Vi glæder os til at se jer igen.