Grundloven, folket og magten

Efter svenskekrigene havde Danmark mistet sin status som en væsentlig magtfaktor i europæisk politik, bl.a. på grund af det store landetab, heriblandt tabet af Skåne.

Derfor gjorde Danmark efterfølgende alt for at holde sig ude af europæiske konflikter og fremstå neutral. Planen virkede længe efter hensigten, men situationen tilspidsede sig som følge af Napoleonskrigene. Danmark blev tvunget til at tage stilling og vælge side mellem England og Sverige på den ene side og Frankrig på den anden. Da Frankrig tabte krigen, måtte Danmark indgå en fredsaftale med England og Sverige, og i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige som kompensation for tabet af Finland til Rusland.

I 1848 døde Christian VIII, og der blev sat øget pres på enevælden for at få en fri forfatning. På et stort folkemøde i København den 20. marts 1848 fik den nationalliberale leder, Orla Lehmann, tilslutning til en række krav til den nye konge, Frederik VII. Dagen efter accepterede kongen kravene, og året efter, den 5. juni 1849, fik Danmark sin første frie forfatning: Grundloven. Hermed var Enevælden reelt afskaffet.

De mange nederlag og afståelser vakte nationalistiske tanker i landet. Der opstod et ønske om at stå sammen om de danske værdier som historie, sprog og kultur. Politikere, forfattere og digtere var med til at forherlige netop disse danske værdier. Opildnet af nationalismen søgte vi oprejsning i de slesvigske krige, som fik en blodig udgang for Danmark i 1864. Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg og acceptere, at Danmark hermed endegyldigt var reduceret til en europæisk miniput nation.

Den voksende industri betød mange nye arbejdspladser i de større byer. Men arbejdet var ofte farligt og hårdt, hvilket fik arbejderklassen til at kæmpe for bedre vilkår under Slaget på Fælleden i 1872. Slaget resulterede dog i en øjeblikkelig svækkelse af den tidlige arbejderbevægelse, men på længere sigt blev kampen for bedre arbejdsforhold styrket, da flere fagforeninger blev oprettet i København og i øvrige danske købstæder.   

I 1901 indførte vi parlamentarismen: Nu bestemte folkets flertal, hvem der dannede regering. Langt fra alle kunne dog stemme: Kun selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand var stemmeberettigede. Kvinderne var ikke inkluderet i det politiske medborgerskab, og deres kamp for at få valgret blev for alvor skudt i gang. Først i 1915 fik kvinderne fuld stemmeret ved alle politiske afstemninger.

Året før var 1. verdenskrig brudt ud. Danmark forholdt sig neutral, og erfaringerne fra krigen fik afgørende betydning for Danmarks udenrigs- og forsvarspolitik i mellemkrigstiden, under 2. verdenskrig og besættelsen. 

De Vestindiske Øer var betegnelsen for tre øer i Caribien, som var i Danmark-Norges besiddelse: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. På øerne var der bl.a. sukkerplantager og bomuldsplantager, og den største befolkningsgruppe var slaverne, som ofte levede under kummerlige forhold. Efter et afgørende slaveoprør i 1848 blev slaverne endelig erklæret for frie. I 1917 blev de De Vestindiske Øer solgt til USA for knap 100 millioner kroner (25 millioner dollar), og i dag går øerne under navnet US Virgin Islands.

Vil du læse mere?

Vidste du at:

  • Nogle troede, at kroppen slet og ret ville smelte ved at køre i højeste fart i de nye damplokomotiver, mens andre mente, at kvindens livmoder kunne blive revet ud af kroppen. Den svimlende fart i 1800-tallet på 80 km/t var skræmmende for mange.
  • Den danske hær løb tør for mørkeblå uniformsfrakker under krigen i 1864, da reservemandskabet blev indkaldt. Mange soldater i reserven måtte derfor nøjes med lyseblå uniformsfrakker. Blandt de andre soldater blev de lyseblå reserver kaldt "forglemmigej'er" efter blomsten af samme farve.
  • Danmark fik sin første grundlov i 1849 – men ikke alle fik stemmeret lige med det samme. ”De syv f’er” -  fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede - var alle udelukket fra politiske deltagelse.   
  • Optakten til Slaget på fælleden var en 1872 var en strejke blandt de danske murere, der kæmpede for at få bragt deres arbejdsdag ned på ti timer i stedet for 11, der var normen for en arbejder på det tidspunkt. 

 

Materialer
Claus Friisberg: En nation dannes : Danmark og danskerne til 1920
Reservér
  • Bog

En nation dannes : Danmark og danskerne til 1920

Af Claus Friisberg (2005)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Slavernes øer

Af Thorkild Hansen (f. 1927) (2005)
Læs mere
Reservér
  • Bog

"Alt for Fædrelandet"

Af Massi Bruhn (2012)
Læs mere
Ebbe Larsen (f. 1937): Den vestindiske arv : dokumentarisk roman
Reservér
  • Bog

Den vestindiske arv : dokumentarisk roman

Af Ebbe Larsen (f. 1937) (2011)
Læs mere