Se årets debutantprisuddeling

25.09.20
I år har vi flyttet prisfesten online, men du kan stadig være med. Her afslører vi, hvilke to talentfulde yngre danske forfattere der i år modtager Danmarks største debutantpris på 2 x 50.000 kr.

Normalt offentliggør vi årets to modtagere af Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris ved en festlig prisoverrækkelse på Vejle Bibliotek, men af hensyn til det øgede COVID19-smittetryk, har vi i år valgt et lidt andet format.

Derfor kan du nu følge offentliggørelsen her på vores hjemmeside eller via vores Facebookside, og høre både juryens motiveringstaler og de to glade vindere sige tak og læse op fra deres prisvindende bøger.

God fornøjelse - og stort tillykke til de to talentfulde prismodtagere.