Naturvidenskab på nettet

Her finder du links til gode sider på nettet om naturvidenskab!

Inspiration, og løbende begrebs- og søgeordssøgning

Få løbende styr på begreber, søgeord via fx:

  1. Google
    Søgemaskine. Søgemaskine nr. 1 til løbende generel inspiration, browsing og bevidst usystematisk søgning. Kan give indgange til gode websteder, som er svære at finde på anden vis.
    Der findes mange andre søgemaskiner end Google. Andre søgemaskiner kan give andre resultater og i nogen tilfælde mindre "støj" i søgningen - se fx denne strukturerede liste over søgemaskiner på Wikipedia.
     
  2. Lex.dk
    Danmarks Nationalleksikon med pålidelig opslagsinformation. Der søges også i ældre integrerede ikke-opdaterede opslagsværker, så vær opmærksom på hvorfra søgeresultaterne stammer fra.
     
  3. Chatrobotter baseret på store sprogmodeller
    Fx: Bard og ChatGPT.
     
  4. Wikipedia (ofte er den engelske version bedst)
    Brugerredigeret og meget omfattende wiki. Engelsk Wikipedia har (for nogle emner) lange og indholdstunge artikler med mange kildeangivelser. God til hurtigt overblik, og som et tidligt udgangspunkt for kædesøgning.

Udvalgte generelle kilder i vejlebib.dk søgninger

Søg altid på kernesøgeordene dansk+engelsk på vejlebib.dk, og tjek hvilke kilder resultaterne stammer fra via venstremenuen nederst efter søgning.
Hvis der er resultater fra bibliotekets studiedatabaser, så find studiedatabesen via "Digitalt"-topmenulinket, og søg direkte i databaserne med dine søgeord (engelsk).

  1. Ebsco Explora (Tidligere Ebsco Masterfile)
    Studiedatabase. Tjenesten er på engelsk og dækker de gymnasiale fagområder. Det er en god måde at finde referencematerialer, oversigtsværker og kritiske artikler til perspektivering af et emneområde.
     
  2. Ebook Central Plus
    Nyere engelske ebøger. Nogle af bøgerne er gode oversigtsbøger. Vurder selv, om den enkelte bog er god nok til opgavebrug.
     
  3. Faktalink
    Studiedatabase. Udarbejdet af fagfolk og giver en let forståelig introduktion til samtlige aktuelle og klassiske fagområder. God ressource til at få overblik over et emne og hurtigt finde relevante kilder.
     
  4. Gale in Context: Highschool
    Studiedatabase. Tjenesten er på engelsk og dækker de gymnasiale fagområder. Det er en god måde at finde referencematerialer, oversigtsværker og kritiske artikler til perspektivering af et emneområde.
     
  5. Infomedia
    Avis-, magasin- og webartikler i fuldtekst. Ofte bedste indgang til de samfundsmæssige forhold i relation til naturvidenskabelige problemstillinger. Kan også ofte bruges som indgang til mere populær beskrivelse af komplicerede videnskabelige forhold.
     
  6. Videnskab.dk
    Troværdig videnskabsformidling af forskningslitteratur. Lettilgængelige artikler om nye forskningsresultater på blandt andet naturvidenskabsområdet. Et muligt udgangspunkt for inspiration og kædesøgning.

Bibliotek.dk

Bibliotek.dk er en national søge- og bestillingsservice, som du skal kende og bruge som opgaveskriver.
I bibliotek.dk samsøger du i alle danske biblioteker, inklusive danske universitets-, professions- og fagbiblioteker. I din bibliotek.dk profil skal du angive dit foretrukne afhentningsbibliotek, og bestilte fysiske materialer kan så afhentes der, uanset hvor i landet materialet oprindeligt stod (med få undtagelser).
I forhold til naturvidenskab er bibliotek.dk især stærk, fordi du søger i universitetsbibliotekernes mange fagbøger.

Google Books

Google Books kan i nogle tilfælde være en indgang til at finde relevant opgavelitteratur.
Prøv Google Books fx i situationer, hvor du vurderer, at du mangler lidt ekstra bogreferencer efter søgning i bibliotek.dk og Google Scholar. I de fleste opgaver er en Google Books søgning dog ikke nødvendig.

Forskningslitteratur

De vigtigste litteraturtyper indenfor naturvidenskab er tidsskriftartikler, rapporter fra forskningsinstitutioner, håndbøger og konference-bidrag. Det kan være endog meget svært at vurdere og danne sig overblik over naturvidenskabelig forskningslitteratur, så fokuser eventuelt på oversigtsartikler, gode håndbøger, og artikler, som mange har citeret. Husk også nyere artikler, der bygger videre på og citerer de ældre højt citerede.

Vær kildekritisk. Pas især på artikler, som konkluderer anderledes, end hvad du forventer, og-eller konkluderer anderledes end flertallet af de kilder du finder. Det er vigtig at være kritisk og krydstjekke teorier og konklusioner, som falder uden for det forventede.

Store generelle indgange til forskningslitteraturen

  1. Google Scholar
    Ofte det nemmeste sted at søge forskningslitteratur. En stor generel ressource. Vær opmærksom på, at nyeste litteratur måske ikke er med. Har også en del "preprints" med, og hvis Google falder over en hel eller delvis offentlig fuldtekstkopi, så er der direkte link til filen. Mulighed for at 'kædesøge frem i tid' via linkede citationer til artiklen.
    Alternativer til Google Scholar er fx ResearchGate og ScienceDirect.
     
  2. Danmarks Forskningsportal (NORA)
    Bedste indgang til søgning efter "dansk" forskningslitteratur bredt forstået.
     
  3. BASE (Bielefeld Academic Search Engine
    Meget stor søgemaskine for videnskabelig litteratur. Over 300 millioner poster. Læs mere om søgemaskinen BASE.

Overvej at bruge en dag på et universitetsbibliotek

Det er altid en mulighed at tage på et universitetsbibliotek, blive låner og bruge deres databaser og services på stedet. På den måde får du direkte adgang til artiklerne i universitetsbiblioteks mange videnskabelige tidsskrifter. Muligheden er især relevant, hvis du har fundet og noteret dig flere kerneartikler, som du ikke umiddelbart kan skaffe i skriveperioden. Fx Kolding (SDU) eller Aarhus (AU)

Universitetsbibliotekers fagsider

Der er ofte gode kilder at finde på universitets- og professionsbibliotekernes fag- og emnesider. Her et udvalg:

  1. AU bibliotekets fagsider
     
  2. SDU bibliotekets materiale infoside
    - SDU bibliotekets database liste
     
  3. Det Kgl. Biblioteks fagsider
     
  4. AAU bibliotekets database liste

Fagspecifkke links

Ressourcer målrettet ét eller få fag.

Biologi og bioteknologi

  1. Sundhedsstyrelsen
    Hos Sundhedsstyrelsen finder du information om en lang række emner om sundhed, livsstil, sygdom og behandling.
     
  2. Climate Change Knowledge Portal
    På Climate Change Knowledge Portal får du adgang til information, data og rapporter om klimaforandringer fra hele verden.

Fysik

  1. Danmarks Meteorologiske Institut
    Hos Danmarks Metrologiske Institut får du adgang til meteorologiske, klimatologiske og oceanografiske målinger.

Kemi

  1. Forbrugerrådet Tænk Kemi
    Forbrugerrådet Tænk Kemi er forbrugerens kemivagthund, her finder du oplysninger om kemien i vores hverdag.

Læge- og biovidenskab

  1. PubMed
    Stor og opdateret database med over 35 millioner referencer til biomedicinsk literatur fra basen MEDLINE, videnskabelige tidsskrifter og ebøger. I nogle tilfælde adgang til fuldtekst-dokumenter.
     
  2. Cochrane Library
    God kilde til oversigtsartikler og evidensbaserede systematiske reviews.

Matematik

  1. Mac Tutor History of Mathematics Archive
    Gennemgang af matematikken i de forskellige perioder samt biografier af matematikkens mestre.
     
  2. Danmarks Statistik
    Hos Danmarks Statistik får du adgang til alle samfundets statistiske oplysninger. Du får desuden adgang til at søge via Statistikbanken

Diverse

  1. Ereolen Global 'Science and technology magazines'
    Magasinerne ligger på kanten af studiebrug, men kan måske bruges til inspirations og interesselæsning.
    Adgang til eReolen Global via biblioteket.
     
  2. Se også videnskabelige organisationer og universiteters hjemmesider f.eks. Nasa, ESA, GEUS og MIT