Spørg om IT

"Spørg om IT" (Vejle og online) tilbyder hjælp til hverdagens IT-problemer. Ingen tilmelding - blot mød op med din egen computer, tablet eller smartphone.

Er du i tvivl om, hvordan du downloader billeder fra din telefon eller opdaterer din pc? Eller har du brug for lidt hjælp til at få styr på din e-Boks, MitID, installere en app eller streame en film fra Filmstriben? Så er der hjæp at hente i Spørg om IT. Kom forbi med din bærbar, smartphone eller tablet.

Spørg om IT (Vejle Bibliotek)

Lokale: "DIGI-zonen på Vejle Bibliotek (stueetagen).

Åbningstider 1. halvår 2024:
Torsdage kl. 10-12 fra 4. januar - 27. juni.
Lukket i følgende uger:
- Påskeferie (uge 13): Torsdag 28. marts.
- Kr. Himmelfartsdag (uge 19): Torsdag 9. maj.
- Sommerferie (uge 27 - uge 32): Torsdag 4. juli - 8. august.
Første åbningsdag i august 2024 er: torsdag 15. august (uge 33).

Vejledere:
Jesper Brøchner Mortensen, Jonathan Heldorf Wilmann, Jørgen Tietze, Kalle Nielsen, Theis David Hambo Sand, Preben Payne (frivillig).

Spørg om IT (online)

Hvis du i har et mindre problem, som ikke haster, så kan du i stedet sende en sms til 23433197 eller sende en mail til kalln@vejle.dk. Så vil du blive kontaktet efterfølgende.

Regler for 'Spørg om IT' tilbuddet:

  • Alle aktiviteter i 'Spørg om IT' er altid på borgerens eget ansvar.
  • Underviseren tager stilling til, om han/hun kan hjælpe, eller vælger at henvise til forhandler / anden løsning.
    Undervisere er forskellige og deres beslutninger og grænser skal altid respekteres.
  • Ting som underviserens som udgangspunkt IKKE gør:
    • Klikker ikke på afsluttende betalings-knap.
    • Klikker ikke på afsluttende send-knap i formularer med økonomisk eller juridisk relateret konsekvens.
    • Går ikke i gang med ting på borgerens enhed, som underviseren selv vurderer er risikofyldt – uden at borgeren er informeret om den vurderede risiko og tydeligt (og i konteksten af underviseren vurderet overbevisende) har tilkendegivet accept af risiko og løsning.