Tema Kunstig intelligens

Interesseret i kunstig intelligens og maskinlæring?

Fordyb dig i viden om en teknologi der allerede er begyndt at præge vores hverdag - og sandsynligvis vil få stor betydning i fremtiden. Bliv inspireret til nye eksperimenter, læs fakta og find resurser.

Hvad er kunstig intelligens?

Dyk ned i Faktalinks side 'Kunstig intelligens'.
"Kunstigt intelligente maskiner vinder frem på slagmarkerne, i trafikken, på verdens fabrikker og et utal af andre steder. Siden årtusindskiftet er udviklingen gået ekstremt hurtigt. Forskere forudser en nær fremtid, hvor vores biler kører af sig selv, og robotter udkæmper vores krige."

Flere kilder og links med fakta

Kig fx nærmere på Peter Svarres bog 'Hvad skal vi med mennesker? : en bog om kunstig intelligens'. Her som ebog.
Peter Svarre sætter sig for at undersøge hvordan kunstig intelligens fungerer og hvad teknologien kan betyde for samfundet?

Er der nationale strategier på området? Se regeringens nationale strategi for kunstig intelligens: 'Kunstig intelligens: Danmark skal gå forrest'.

Vil du igangsætte en dialog på en legende og interaktiv måde? Prøv Vejle Biblioteks online tegnemaskine. Tændstik-dyr og mennesker bliver vakt til live. Se om den kan genkende hvad du tegner?
Den er udviklet sammen med Andreas Refsgaard og trænet på et bestemt antal kategorier, den kan genkende. Link her  'Online tegnemaskinen - giv dine stregtegninger liv'.

Se introfilmen her:

Tilbud til skoler som workshop

Skoletilbuddet 'Maskinlæring og kunstig intelligens'.
Hvad er maskinlæring? Hvordan virker kunstig intelligens? Hvilke perspektiver rummer kunstig intelligens?

Kig nærmere på alt materialet og bliv klædt på til at afholde en workshop om emnet. Der hører både en underviserguide, et slideshow og en litteratur til. Efter introduktion og formidling af viden kan alle deltagerne selv prøve at træne en algoritme.

Detaljer om workshoppen:
Via praktiske eksempler  får eleverne indblik i hvad maskinlæring er, hvordan kunstig intelligens virker, og hvilke perspektiver det rummer. Vi skaber en grundlæggende forståelse for maskinlæring, og derefter arbejder vi praksisbetonet, hvor eleverne, bl.a. med Google Teachable Machine, selv får lejlighed til at træne en algoritme, så de kan se, hvordan maskinlæring virker.

Klassetrin: 4.-6. klasse
Tidspunkt: Hele året
Varighed: 2 x 45 min.


Bredt omtalt kursus - folkeoplysningsprojekt i Finland delt med resten af verden
'Elements of AI' er en række gratis onlinekurser skabt af Reaktor og Helsinki Universitet.

 

Eksperimenter med kunstig intelligens

Bibliotekets links til gode eksperimenter med kunstig intelligens.

Se også videooptagelsen fra onlinearrangementet "Kreativ med kunstig intelligens", hvor Andreas Refsgaard viser og fortæller om flere forskellige programmer og værktøjer, som du kan bruge til at være kreativ med kunstig intelligens.

Vær opmærksom på, at det på grund af videoens længde, ikke har været muligt for os at tekste den.