Tema Slægtsforskning

Er du interesseret i slægtsforskning? Har du brug for et sted at starte?

Så kig nærmere på de links vi har samlet og brug dem til at starte din rejse i slægtens historie.

Vi har kun medtaget kilder med gratis adgang – enten hjemmefra eller på biblioteket.

 
Statens arkiver
Fra forsiden kan du klikke direkte videre til kirkebøger og folketællinger, som er nøglekilderne indenfor slægtsforskning. Arkivalieronline er navnet på samlingen af scannede og digitaliserede originale protokoller, dokumenter og andre arkivalier. 
    
Mediestream
Søg i Det Kgl. Biblioteks mediesamlinger. Der er forskel på hvad du har adgang til alt efter hvor du befinder dig hjemme, på Vejle Bibliotekerne eller på Det kgl. Bibliotek.   
 
Danmarks Breve
Søg i digitaliseringer af trykte brevudgivelser fra Det Kgl. Bibliotek. Digitaliseringerne muliggør at søge på tværs af brevudgivelser, du kan f.eks. finde breve fra samme afsender, selvom brevene ikke er blevet trykt i samme udgivelse. Hele projektet indeholder over 70.000 breve, der løbende vil blive frigivet efterhånden som ophavsretten på brevudgivelserne udløber.  
 
Danmark set fra luften
Luftfotosamlingen er en del af Kort- og Billedafdelingen, og har i dag 5,2 millioner enheder. Samlingen, der både rummer negativer og positiver, består primært af klassiske skråfoto af gårde og huse fra perioden 1936-1992. Samlingen har også en lang række lodfoto, der oprindeligt blev fremstillet med kortlægning eller militære formål for øje.  
  
Danmarkshistorien.dk
Danmarks historie fra oldtiden og frem til i dag. Danmarkshistorien.dk er en stor samling af historisk materiale.  Århus Universitet der står bag hjemmesidens indhold.  
  
Arkiv.dk
I Arkiv.dk kan du søge i det materiale, der opbevares i mere end 500 danske arkiver. En del materiale er digitaliseret, så du umiddelbart kan se det her på arkiv.dk. Men der er lang vej endnu, inden alt er digitalt, så i mange tilfælde skal du henvende dig direkte til et arkiv, for at se materialet. Oplysninger på Arkiv.dk er leveret af de deltagende arkiver. Har du spørgsmål eller yderligere oplysninger til materialet herunder oplysninger, som kan identificere fotografen, skal du henvende dig til det arkiv, som opbevarer det.  
    
Arkivvejviseren
Siden kan bruges til at finde lokalarkiver i hele Danmark  
Arkivvejviseren kan hjælpe dig med at finde oplysninger om lokalarkiver rundt i hele Danmark.  
Du kan bruge det interaktive Danmarkskort og få adresser og åbningstider på de enkelte arkiver  
   
Dansk biografisk leksikon
Leksikonet har artikler om såvel danskere som udlændinge, der har ydet en betydelig indsats for dansk samfundsliv og kultur. Dansk Biografisk Leksikon er et hovedværk i dansk biografisk litteratur. Det er udkommet i tre udgaver, senest 1979-84, redigeret af Svend Cedergreen Bech. 3. udgave ligger til grund for denne onlineudgave og rummer over 13.000 artikler om betydningsfulde danskere gennem tiderne.  
 Medtaget er desuden danskere, hvis indsats har ligget i udlandet.   
 
Historisk Atlas
HistoriskAtlas.dk er et website og en webapp med interaktive kort over Danmark med tusindvis af fortællinger om alt fra fortidsminder og fredede bygninger til slagmarker og slotte. Her finder du fakta, sagn, billeder og referencer. Der er over 100 digitale ældre og nyere kort på HistoriskAtlas.dk – lige fra renæssancekort til moderne luftfotos.  
  
Ordnet.dk
Her kan du søge i ODS – Ordbog over det danske sprog. En historisk ordbog, der behandler dansk sprog fra 1700-1950