Lånerkort, login og pinkode

Her kan du læse mere om, hvordan du bliver oprettet som bruger, og hvordan du bruger dit lånerkort, dit login og din pinkode.

Oprettelse som bruger

Før du kan bruge biblioteket, skal du oprettes som bruger i vores system. Det kan du gøre her på hjemmesiden med dit MitID eller ved at møde op på dit lokale bibliotek i den betjente åbningstid med dit sundhedskort.

Se hvordan du opretter dig som bruger under "Velkommen til nye brugere"

Ved oprettelsen vælger du en personlig pinkode, som du skal bruge ved selvbetjening, og når du skal logge ind her på hjemmesiden. Du bruger dit sundhedskort som lånerkort.

Log ind og hjemmeside

Når du skal se din lånerstatus, reservere bøger eller forny dine lån her på hjemmesiden, skal du logge ind med dit cpr-nummer (eller lånerkortnummer) og din pinkode (4 cifre).

Har du glemt din pinkode?

  • Hvis du har glemt din pinkode - eller vil ændre den - kan du logge ind på hjemmesiden med MitID og oprette en ny pinkode.
    Klik på 'Log ind' og klik på knappen 'MitID'. Når du er logget ind, klikker du på 'Mine sider ', og i menuen vælger du 'Brugerprofil'. Nederst på siden 'Brugerfprofil' kan du ændre din pinkode.
  • Har du ikke MitID (eller hvis der er tekniske problemer) skal du møde personligt op på biblioteket for at få en ny pinkode. Ny pinkode/rettelse af pinkode ved fremmøde på biblioteket kræver, at du fremviser to former for legitimation: dit sundhedskort samt dankort, studiekort, kørekort, pas eller lignende.
  • Du kan ikke få en ny pinkode eller få rettet din pinkode ved telefonisk henvendelse eller via mail.

Vil du ændre dine brugeroplysninger?

  • Hvis du vil ændre din e-mailadresse eller dit telefonnummer, kan du gøre det under ’Mine sider’ og ’Brugerprofil’, når du er logget ind.
  • Rettelse af telefonnummer eller mailadresse ved fremmøde på biblioteket kræver fremvisning af to former for legitimation: dit sundhedskort samt dankort, studiekort, kørekort, pas eller lignende.
  • Du kan ikke få rettet telefonnummer eller mailadresse ved telefonisk henvendelse eller via mail.