WIFI, pc'er og print

Vejle Bibliotekerne tilbyder gratis internet og stiller pc'er til rådighed, som du kan bruge både i den betjente og selvbetjente åbningstid. Du kan også benytte vores kopimaskine og printe direkte fra din egen smartphone, tablet eller bærbare pc, eller fra en af vores publikums-pc'er.

WIFI

Du kan gå på internettet med din mobil, tablet eller bærbare pc på alle vores biblioteker.

Netværket, du skal bruge, hedder BibHotSpot eller Bibspot. Det er et åbent netværk, som du kan komme på uden adgangskode. 
Da netværket er offentligt og åbent, bør du tage nogle forholdsregler. Vi anbefaler følgende:

  • Slå alle former for internetdeling fra, som f.eks. deling af mapper og filer (i Windows gøres dette i kontrolpanelet under netværksindstillinger)
  • Sørg for, at din firewall er slået til. Dette gælder især for enheder med Windows.
  • Brug altid https:// i browseren - specielt hvis du sender personfølsommme oplysninger som CPR, brugernavne eller adgangskoder.
    Du kan se, om en hjemmeside bruger https:// ved at kigge efter den grønne lås i browserens adressefelt. Hvis det ikke er muligt at anvende https:// på en side, og du skal sende private oplysninger, anbefaler vi på det kraftigste, at du venter med at gøre det.
  • Sørg for at vælge "Offentligt netværk" i den dialogboks, der kommer frem i Windows, når du lige har forbundet til et WIFI-netværket.

Ved at bruge vores netværk i stedet for dit eget mobile netværk, får du også direkte adgang til alle vores digitale medier, som du kan finde, når du søger her på hjemmesiden eller under menupunktet Digitalt. Dette gælder for alle besøgende uanset om du er borger i Vejle Kommune.

Brug af publikums pc'er

Bibliotekets pc’er og kopimaskine/printer er selvbetjente. Ved tekniske problemer er du velkommen til at henvende dig til personalet i den betjente åbningstid. Har du brug for mere hjælp, fx til programmer, dokumenter og billeder, henviser vi til vores IT-værksted, 'Spørg om IT', som er åbent hver torsdag kl. 10-12.

Alle pc'er har installeret "open office", som har et word-kompatibelt program. En enkelt pc i Vejle har den fulde office pakke.

Da pc'erne er offentlige og tilgængelig for alle, skal du altid være opmærksom og huske at:

  • Beskytte og bruge dine adgangskoder og dit NemID med omtanke
  • Slette din brugerhistorik og lukke browseren
  • Logge helt af computeren, inden du forlader den - dobbeltklik på det røde ikon på skrivebordet.

Kontakt personalet, hvis du har mistanke om at der er sket modifikation af udstyret, fx tastaturet eller musen.

Retningslinjer for brug af WIFI og publikums pc’er

  • Du må ikke bruge pc’erne til at finde websider med pornografisk, racistisk eller andet anstødeligt indhold.
  • Du må ikke bruge pc’erne til ulovlige formål som f.eks. afsendelse af anonyme og/eller chikanerende mails, børnepornografi, hacking, piratkopiering eller anden ulovlig kopiering.
  • Du må ikke være til gene for de andre brugere ved at støje eller larme.
  • Det er dit eget ansvar at overholde ophavsretsreglerne ved download og kopiering af programmer og dokumenter via nettet. Læs mere om ophavsret.
  • Det er forældre eller værger der har ansvaret for at vejlede børn - herunder at sætte indholdsmæssige begrænsninger på brug af internettet.

Læs mere om vores internetpoltik og sanktioner ved misbrug under 'Reglement og gebyrer'.

Print og kopi

På alle fem biblioteker er der en kopimaskine, som du kan benyttet til at kopiere og printe. Du kan printe direkte fra din egen smartphone, tablet eller bærbare pc, eller du kan bruge vores publikums-pc'er.

Alle former for print og kopiering foregår via programmet Princh. Følg de relevante guider til print herunder:

Publikums-pc'er

Når du klikker print/udskriv fra et hvilket som helst program på computeren, starter Princh automatisk op. Følg herefter instruktionerne på skærmen.

Har du brug for hjælp, kan du finde guiden "Vejledning til print fra vores publikums-pc'er" vedhæftet som pdf i bunden af denne side.

Bærbar computer

Åbn din browser og skriv print.princh.com i adresselinjen. Følg herefter instruktionerne på skærmen.

Har du brug for hjælp, kan du finde guiden "Vejledning til print fra bærbar pc" vedhæftet som pdf i bunden af denne side.

Smartphone/tablet

Download appen "Princh" fra App Store eller Google Play. Følg herefter guiden til iOS eller Android enheder, som du finder på Princhs hjemmeside.

Find vejledningen til smartphone/tablet på Princh.com.

Når du printer fra smartphone eller tablet, kan du blive bedt om at indtaste et printer-ID.

Nedenfor kan du finde det korrekte ID til den printer, du ønsker at benytte:

Vejle (hovedbiblioteket): 100045
Egtved : 100048
Børkop : 100047
Give : 100046
Jelling : 100049

Kopiering

Du kan også benytte vores kopimaskiner til at scanne og kopiere. Du skal betjene kopimaskinen ved hjælp af den tablet, somer placeret ved siden af maskinen, når du skal scanne eller kopiere.

Det koster ikke noget at scanne dokumenter og sende dem til en e-mailadresse.

Priser og betaling

Vi har følgende priser på print og kopier:

A4 - 2 kr. pr side
A3 - 2 kr. pr. side 

Du kan både printe/kopiere i sort/hvid og farve. Prisen er den samme.
Vær opmærksom på, at du ved dobbeltsidet print betaler for to sider.

Betaling kan foregå med betalingskort eller MobilePay via Princh. Hent dit print i kopimaskinen (i Vejle placeret i forhallen).
Vær opmærksom på, at der ved betaling med MobilePay pålægges et ekstra gebyr på 1 kr.

OBS: Det er ikke tilladt at anvende sit eget papir i bibliotekets printere. Print kan udelukkende foretages på bibliotekets papir.