DR Romanklub

Du kan være med til at vælge vinderen af DR Romanprisen. På Vejle Bibliotekerne opretter vi tre DR Romanklubber med hver 10 deltagere, som mødes seks gange for at diskutere seks nye danske romaner. Klubben mødes i perioden december til maj, for at diskutere de nye danske romaner udvalgt af DR og Litteratursiden.dk.

Du kan tilmelde dig sæson 2023/2024 i september 2023!

 

Sæsonen 2022/2023 begyndte i oktober. Vi oprettede 3 DR Romanklubber

  • torsdag fra kl. 19-21: 27/10, 17/11, 8/12, 5/1, 2/2 og 2/3
  • mandag fra kl. 19-21: 21/11, 12/12, 9/1, 6/2, 6/3 og 27/3
  • fredag fra kl. 10-12: 16/12, 13/1, 10/2, 10/3, 31/3 og 21/4

DR Romanklubberne mødes på Vejle Bibliotek. Der er ingen ordstyrer i romanklubberne, men biblioteket sørger for bøger til deltagerne og et mødelokale, hvor klubben kan sidde og diskutere bøgerne. Deltagerne har 3-4 uger til at læse den enkelte bog. Vi sender meddelelse til deltagerne på mail/sms, når næste bog kan hentes fra reserveringshylden på biblioteket. 

DR laver podcast om bøgerne/forfatterne og Litteratursiden.dk laver forfatterportrætter, interviews og analyser.  Du kan også diskutere bøgerne på  Litteratursidens facebookside.

Til maj, når alle seks romaner er læst og diskuteret, afgiver hver romanklub deres stemmer på de 3 bedste. DR samler stemmer sammen fra alle landets romanklubber og finder dermed frem til den endelige vinder af DR Romanprisen. 

DR Romanklubberne skal læse disse bøger:
Dorrit Willumsen: Tjeneren og hans søster
Cecilie Lind: Pigedyr
Kristian Himmelstrup: Pio
Keld Conradsen: Byen og havet
Lea Marie Løppenthin: Livet går over sine bredder
Michael Holbek: Strøm

Spørgsmål? Kontakt Else Zakarias, ez@vejlebib.dk, tlf. 40428768.