Portræt af forfatteren hvis knækprosa, eller "brækprosa", som hun selv ironisk kalder det, især ramte kvinderne i 1980'erne, og siden debuten har hun skrevet i de fleste genrer

Den feterede tv-værtinde Anna Zoë er gift med Pablo, som er direktør i en stor virksomhed. Sammen har de sønnen Marco på syv. Uden varsel bliver Pablo fyret, og da han så finder ud af, at han er adoptivbarn, bryder hans verden sammen. Han bliver indlagt, konverterer til islam og vil skilles. Uden Anna Zoës vidende eller accept tager han sønnen med til Marokko, hvor han vil finde sine rødder. Her begynder Anna Zoës lange mareridt, hvor hun i flere omgange tager til Marokko for at finde sin bortførte søn. Det lykkes langt om længe, men den fattige muslimske storfamilie holder ham i kort snor, og om hun nogensinde kan få ham med hjem til Danmark, forbliver et åbent spørgsmål. Opholdet i Marokko er hæsligt for Anna Zoë. Ikke alene er hun hårdt psykisk belastet, men varmen og pågående marokkanere er ved at tage pippet fra hende. Hun har et voldsomt materielt overforbrug, og hun er heller ikke det mest modne menneske. Faktisk er Anna Zoë ikke en hovedperson, man sympatiserer ret meget med. Søgen efter identitet og kærlighed er gennemgående temaer i Vita Andersens (født 1942) forfatterskab, og denne hendes fjerde voksenroman er skrevet i hendes velkendte flossede og kuldslåede stil. Romanen er velskrevet, dog vil den næppe gribe læserne, som hendes sidste roman, Get a life (2003), gjorde. Blåligt omslag med mange eksemplarer af Fatimas hånd