"Den næsten pointillistiske måde, Dahl markerer rytmen med venstrehånden på flere af disse stykker, kommer fra Ahmad Jamal, men høres også hos Jan Johansson og Bud Powell, men fra Bach og kun Bach har Dahl her sin måde at skabe kontrapunkt på - fugalt, drømmende, næsten henkastet, men alligevel overmenneskeligt præcist som hos Glenn Gould og et par andre store kolleger ... Man vil forstå, at det i Dahls tilfælde - ulig mange andre jazzfolk, som har prøvet kræfter med Bach - ikke er barokmusikkens indbyggede rytmiske energi, der har vakt hans interesse. Det er snarere den strømmende kraft, som skabelsen af kontrapunkt medfører, han har gjort sig fortrolig med, og som han udfører med netop denne strøms ofte magiske ubesværethed. Ikke at hele Simplicity består af Bach'ske, kildevandsklare strømme - de tre første titler afvikles med netop den afslappede snap your finger-kvalitet, Dahl har lært af Ed Thigpen - men det er Dahls besvær med at slippe af med Bach, der gørdenvirkleig interessant og bevægende"