Det begynder og slutter med kartofler. Eller rettere, forfatteren som bragede gennem den litterære lydmur med Populærmusik fra Vittula, åbner novelle- eller skrønesamlingen med en jordnær og sansemættet beskrivelse af glæden ved fortæringen af en selvfanget stalling. Samlingens sidste novelle gemmer på en hyldest til den nordiske kartoffel, spist med smeltet, gyldent smør. Således jordisk forankret tager forfatteren læseren med på rejser i det absolut ydre rum. I 19 noveller som Niemi selv kalder legesyg science fiction med et tornedalsk twist, føres læserne øre og svimle rundt i forfatterens ydre og indre univers. Sproget er intet mindre end mesterligt, oversat på fornem vis, og Niemis fantasi er tilsyneladende grænseløs. Vi er blandt de sejeste Rumtrottere på universets yderste himmellegemer. Vi er med i Sulebulen, det mest svinske trotterværtshus i rummet, og vi bevæger os sammen med Ponoristerne ud over universets Point of no return Indimellem får vi en direkte henvendelse fra forfatteren: "Hallo, hvad fanden foregår der? Jeg forlader min tekst et par sølle minutter, og når jeg vender tilbage, ligger min læser på knæ og taler kaudervælsk!" Ja, for sådan efterlod han os i forrige kapitel! Han er en exceptionel rejsefører og legekammerat, den Niemi!