En ung pige skildrer sit ophold på Sct. Hans og solidariteten med de hovedsageligt ældre kvinder dér. Hun opfatter dem alle som drømmeflygtninge, der er tvunget til at bryde af og placere sigi en iagttagelsesposition, fordi virkeligheden med dens nederlag og undertrykkelse er for svær at udholde. Men de er stadig udenfor, udsat for foragt og for angreb på deres personlighed. Her møderhun osse en mand, hun bliver stærkt betaget af. Sammen med ham forlader hun afdelingen trods lægens råd om at blive. Hendes forhold til ham er præget af masochisme og modstridende følelser; hun erfuldstændig overbevist om, at han er hende overlegen intellektuelt og som personlighed og samtidig kalder hun ham ironisk min gud, min herre. I flere passager skildrer hun hans familie ogopvækstforhold, mens hun ikke omtaler sin egen barndom. I en kort efterskrift beskriver hun sit brud med ham, og hvordan hun har fundet sin identitet senere med deres børn, der blev hendestilbagevenden til livet. Det erlangt fra en realistisk beskrivelse af en sindslidende kvindes historie men derimod en overbevisende afdækning af den skizofrene verden. I et stærkt og poetisk sprogskildrer forfatteren sin tankeverden, sine længsler og drømme og sin angst. Smukt omslag i blåt med foto og tegninger