Dette er endnu en socialistisk hjemstavnsroman fra UGs hånd. Som i mange af hans bøger (Boulevardparken, Historiens gang, Stammerne etc.) er udgangspunktet Vejle, Vestbyen, arbejderkvarteret.En af drengene derfra gik til søs, blev gift. DKP'er, flyttede til Kbh., men fik politiske og menneskelige anfægtelser, forlades af konen og vender hjem til Vejle i søgen efter rod og identitet.Det blir en fortælling i tilbageblik om støberiarbejdernes vilkår og forhåbninger gennem 3 generationer - parallelt med fabrikantfamiliens, sat i album med avisudklip etc. af arb.familiensbedstemor. Og om 60'ernes forsøg på at opløse klasseskellene, som dog hurtigt tonede frem igen, og efterlod en følelse af hjemløshed overalt, og afmagtfølelse i det politiske arbejde. Læserenfærdes efterhånden hjemmevant i Vestbyens gader - også Eddie Bjærge Alrø har skrevet 2 bøger herfra. Som John Max Pedersen skriver Gräs om den danske provins og om bevægelser og overvejelser påVenstrefløjen. Værdifuldt at ikkealt anskues fra København. Nærværende bog er en velskrevet, oplysende skildring fra en brydningsperiode, som har varet et lille århundrede

Til minde om en frøken på Biblioteket: Eleonora Sørensen var børnebibliotekar og leder af børnebiblioteket i Vejle i 50erne. Hos hende begyndte det alt sammen for mig. Og det er ikke tilfældigt at hun...