Dette nye Turèll-opus adskiller sig ikke specielt fra de foregående opsamlingsheat, hvor han aftrykker en del af det, det er blevet til siden sidst: altså evergreens i oversættelse,bestillingsdigte fra radio, fjernsyn m.m., en stribe nye aforistiske pointer i stil med »Alhambra Blues« og digte om død, undergang, skoletid og snigende alder. Altsammen i Turèlls slen-trendetalesprogsstil eller rimet og passet til i versene. Personlig synes jeg, at Turèll for ofte skuffer i sangene, hvoraf en del måske ville gøre sig netop i sang, men er lidt småligegyldige på tryk.Så er der til gengæld vægt i andre af bogens digte, så bogen som helhed med alle sine udflugter kan siges at fungere

Med filmklip