"Umage giver mage" er det glade budskab i Tor Nørretranders' nye bog, der tager evolutionslærens seneste landvindinger under behandling. I korthed er hovedtesen, at det ikke kun er de individer, der har de bedste overlevelseschancer individuelt, der bringer artens gener videre. Også de individer, der viser overskud ved at bære direkte hæmmende egenskaber, har bedre chancer i parringsspillet. Det er dét der giver påfuglehanner med prangende haler og mænd med altruistiske og generøse træk en fordel. Nørretranders argumenterer blændende for sin sag, og selvom det i bund og grund handler om sex, underbygger han fint sin egen tese ved at gide at gå omvejen omkring så fjerne discipliner som økonomi og teknologiudvikling for at underbygge sine udsagn. Som altid strør den bredt orienterede Nørretranders om sig med henvisniger til litteratur og spektakulære forsøg, og hans evne til at mejsle indviklede problemstillinger ud i klart forståelige one-liners er stadigvæk enestående. Teserne i Det generøse menneske vil blive anfægtet, men hans modstandere vil få det svært. Ikke alene må vi konstatere, at Nørretranders atter en gang har gjort sig umage. Nu ved vi også hvorfor