Uh, det er ren gys dette her. Et psykologisk studie i når kvinde er kvinde værst udspillet i en ellers fredelig "sypigeklub" med fire 36-årige kvinder. På overfladen kærlige og hinandens helt nødvendige sociale netværk, men som lagene dækkes af og de skjulte hensigter præget af et helt liv kommer frem, er det som at sidde blandt psykopater i de lange knives nat. Tamara rimer på Sara, de er mørke, de er smukke, de har udadtil styr på det hele i deres perfekte liv og har haft et symbiotisk venindeskab, siden de blev født. Da pigerne er 11 lukker de uforståeligt men ikke uden grund pisse-tisse-Liss ind i deres klub. 23 år senere føjes nytilflyttede Eva til, og ved bogens start er det året for deres 25 års jubilæum. De mødes hver 3. uge hos hinanden, og hvert afsnit udgør en klubdag. Hovedperson er den, der står for aftenens 3 retters menu, og sanseligheden, vinen, maden flettes smukt sammen med kvindernes spil. Det er mellem Tamara og Sara spillet kører, Eva har sin egen dagsorden, mens Liss stadig bare er fyld. Helene Uri har greb om sine personer, modbydelighederne og perfiditeterne, som også Jungersen præsenterede i Undtagelsen, tror man på hos hende. Sprogligt præcis og stramt komponeret med et drive, som gør den svær at slippe. En rigtig venindebog(!) med bred aldersspredning