"Alt for ofte trædes der vande, og følelsen af, at Williams kører den lidt for meget på fortidens bedrifter, fornægter sig ikke. Gnisten, der for alvor kan antænde albummet i Don Was' ellers så lækre produktion mangler. Den fremragende og spøgelsesagtige The Awakening redder delvist æren for Blessed hen mod slutningen"

"Americana- genrens ukronede dronning hedder Lucinda Williams, hun er med sine 58 år og em af levet liv antitesen til denne verdens Britneyer og Christinaer, hendes sange skriver sig ind i en oldgammel tradition, som de aldrig afviger fra, hun er traditionalist par excellence ... Og når sangene nu er så gode, som tilfældet er, og stemmen er så vidunderlig slidt og udtryksfuld, og hendes plader uden undtagelse holder samme høje standard, er det op til den enkelte, hvorvidt man vil træde ind i dette godt nok monokrome, men også intense og yderst levende rum"

"Den på én gang blide og stride countryrock er fornemt produceret af Don Was med hjælp fra Eric Liljestrand og Tom Overby. Stemmen er trukket helt frem i lydbilledet, og især på guitarfronten er 'Blessed' forrygende. På 'Seeing Black', 'Blessed', 'Convince Me' og 'Awakening' spiller Val McCallum og Greg Leisz elektrisk guitar, så englene knitrer og vingerne gløder. At guitaren er i højsædet bliver understreget af Elvis Costello, der spiller med på tre andre numre på et album, hvor Lucinda Williams med held overskrider sine ellers ikke særlig indlysende begrænsninger som sanger og sangskriver"

"Blessed is Williams' most focused recording since World Without Tears; it stands with it and her 1988 self-titled Rough Trade as one of her finest recordings to date. Its shift in lyric focus is amplified by the care and detail in the album's production and crackling energy. By deliberately shifting to a harder-edged roots rock sonic palette, Blessed moves Williams music down the road from the dead-end Americana ghetto without compromising her qualities as a songwriter or performer"

"Lucinda Williams er ikke bange for at benytte sig af virkeligheden i sine tekster, der på det nye album sættes i scene med især ballader, der i de bedste stunder virker præget af levet liv, stor erfaring og mange års høj respekt fra omgivelserne. Hun er til tider, f. eks. på den bluesprægede "Born To Be Loved", en anelse for omkring-pejsen-med-vennerne-hyggelig, og hendes temporidt med Elvis Costello på "Seeing Black" lyder som noget fra Springsteens overskudslager"