Ligesom forfatternes to tidligere udspil rummer den nye tegneserie en stribe absurditeter samt en god portion nonsenshumor, som gør, at tegneserien for en umiddelbar betragtning tager sig ud som en crazyhumoristisk dystopi om tiden efter atomkrigen. Men under den kuriøse overflade rumsterer en række mytologiske og religiøse fragmenter, som tilsammen giver indholdet et noget mere seriøst præg end indholdet i den mere pjattede  . Man møder både Shakespeare, H.C. Andersen og juleevangeliet i den lille tegneserie, men også en stribe mere platte drengeløjer, som imidlertid ikke kan skjule, at forfatteren har et moralsk ærinde med sit værk