"Stemmen er stadig god - Låpsley har et register som en stor soulsanger kombineret med en provinsiel indadvendthed, som sang hun indiepop. Men jeg så gerne, at hun skubbede sin åbentlyst flotte stemme ud i lidt mere udfordrende territorier ... Når Låpsley undgår sin stemmes yderpunkter, skaber hun et album, der befinder sig på en uinteressant middelvej. Aldrig for groft, aldrig for blidt - som pasta, der hverken har fået salt, bouillon eller nogen krydderier ... Sangskrivningen er ikke ligefrem formidabel heller (...) som det står nu, ryger halvdelen af melodierne ind af det ene øre for øjeblikkeligt at ryge ud af det andet"